Nattens dødelighed

Når du hastigt falder hen i drømme
Ligger jeg med sanserne på spids
Din arm om mig og følelser så ømme
Ej en nat før har jeg følt mig så tilfreds
Drømmer jeg monstro allerede
Eller er det sandt at du er til stede

Et glip med øjnene når jeg kysser dig
Dit tag om mig bliver lidt fastere
Intet jeg skal nå før lyset når mig
Ud over havet er der intet der haster
Et hav a drømme drukner os to
Aldrig har jeg haft en drøm så god

Den forsigtige hævelse af dit bryst
Et vemodigt suk mod min nakke
Jeg er sårbar men her findes trøst
Nøgen dog tryg med dig som frakke
Angst at falde hen i øjeblikket denne
Et øjeblik perfekt burde aldrig ende

Et godnatkys summer på mine læber
Stop tiden nu, lad natten vare evigt
Ånder sort ind knytter dine hænder
Fredsommelighed i dit smukke ansigt
Som et pust af sommer sukker du
Har aldrig været mere i live end nu

Jeg kysser nænsomt din bløde mund
Inden disse grønne glasøjne lukker
Kærtegn på læberne så blød og rund
Små ryk mens bevidstheden slukker
Denne smukke tiltalende virkelighed
Morgen blotter nattens dødelighed


af Kiri Rehmeier
den 14. november 2012

Fremtid

Hvad mon fremtiden har med
Mennesker går og bekymre sig
Men dette grunder i at de ikke ved
Fremtiden er nu, fremtiden er dig
Tænk ikke på de dage der kommer
Hvad gør det for dig i denne stund
Forskuds bekymringer i dine lommer
Er det virkelig en klog mands grund

Et splitsekund af fremtiden sker
Når du lukker og atter syner igen
Tænk på det der er lige nu og her
Men sikkert er dog altid en ting
Tiden får en ende, der er ens for alle
Ti ej længere, stå op, tag et skridt
Lad stilheden dø, det er tid til at tale
Vend ryggen til alt det du har smidt

Hvis meningen med livet ikke er at dø
Monstro det så kunne være at leve
Sløv og hvileløs vandring på en øde ø
Så fortæl mig vil De bare eksistere
Slider jer ned for at nå til et sted
I sidste ende er det så det værd
Når man en dag skal sænkes ned
På sidste dagen først at have lært

Synd og skam

Af Kiri Rehmeier
7. november 2012

Forklaring

Jeg er forvirret, og jeg synes det er svært. 

Trods erfaring, har jeg virkelig intet lært?

Vil ikke slippe, men er jeg klar til at holde?

"Hvad-nu-hvis"-tankerne frier sig at udfolde,

Hvad nu hvis jeg måtte dig såre?

Jeg ville ikke kunne bære dine tårer.

Jeg er på bar bund, hvad skal jeg gøre?

Hver af dine tårer ville jeg dog tørre.

Men den må stoppe her, for jeg kan intet fastholde,

Vil stadig beskytte dig med svær og skjolde.

Ja, livet er en kamp og vi må udkæmpe den sammen,

I en hektisk distance er det svært at holde til larmen.

Dit galoperende hjerte må du standse,

Jeg kan intet mærke, og derfor ikke danse.

Jeg er hoppet af følelsernes tog,

Over dem er der blevet lagt et låg.

De er der et øjeblik, men så fjerne i det næste,

Og med dig min egen, vil jeg aldrig lade dem teste.

Jeg ville hjertens gerne, men jeg må atter tøve,

For på dit lille hjerte vil jeg dem aldrig afprøve.

Jeg ville ønske jeg kunne give dig noget mere,

Men jeg har kun ét hjerte, jeg kan ikke give dig flere.

Jeg har nået konklusionen, at jeg intet kan bevare,

Intet kan jeg holde fast, og jeg har prøvet at forklare.

Alt det hun er

Hun er som en sommer dag, hvor 

kliche det end lyder. Varm og 

nærmes ulidelig dejlig. Jeg får en 

lidenskabelig lyst, til at tage tøjet af, 

og mærke hendes varme på min 

nøgne hud. 

Hun er som en vase, med sine 

perfekte kurver. Bløde runde former, 

men stadig tynd og skrøbelig. Tab 

hende ikke, for hun kan knuses i 

tusind stykker, som glas. En 

skrøbelig skønhed.

Hun er som en stjerneklar december 

nat. Hendes øjne funkler, mens hvid 

røg undslipper hendes varme mund. 

Kinderne bliver så smukt røde. Hvad 

mon hun gemmer på, bag de lange 

sorte skygger? 

Hun er som en rose, så betagende i al 

sin fryd. Et forvirrende mønster, 

men så hypnotiserende smuk og sød. 

På trods af kulden og livets realitet, 

vil hun altid atter genopstå, selvom 

hun falmer.

Hun er som en aftenkjole, så fin at 

man ikke kan undgå, at vende sig og 

tage et ekstra kig. Udenpå er hun 

bedårende, dog kan det skønne ydre 

ikke måle sig med skønheden, der er 

inden under.

Hun er som et kys, så umådelig 

kærlig mod mine læber. Hun vækker 

følelser i mig, der giver mig årsag. Et 

kærtegn der giver lykke og mening til 

livet. Jeg smelter indeni, når hun siger

 "kys mig".

Hun er som en tåre, så ren og blid 

mod min kind. Et udtryk for de 

dybeste følelser, der fylder mit 

blødende hjerte. Så vemodig, så 

hvorfor leve? Fordi jeg har hende, 

aller dybest inde.

Af Kiri Rehmeier

Dedikeret til mit livs lys, min eneste sande kærlighed.

Søvnløshed

Mit hovede føles proppet. Tankerne

hober sig op, og danner et virvar af 

bekymringer. Jeg er altid bekymret. 

Der er altid ét eller andet, der går mig 

på. Det stopper aldrig. Det er som om 

jeg ikke kan lade være. Nærmest 

umuligt at styre dem andre veje.

Mine tanker racer altid rundt, og der 

er faktisk aldrig ro i mit hovede. Ofte 

kan for mange bekymringer blandet 

med uoverskuelighed, resultere i panik. 

Panisk angst der driver mig helt der ud, 

hvor vandet er så dybt, at man ikke 

længere kan ane bunden under sig. 

Helt der ud ,hvor distancen er så 

lang, at man ikke længere kan skue 

land i horisonten. Derude hvor det blå 

hav er så dybt, at det blå bliver sort. 

Jeg kan ikke bunde. Bunden er ikke 

eksisterende, og jeg er ikke længere i 

stand til, at holde mig selv flydende. 

Armenes febrilske fægten i kampen 

for at holde hovedet over vand 

svigter, og jeg synker - dybere og 

dybere. Angsten er for længst 

grebet ind, og har taget på mig. Det 

nytter ikke noget at kæmpe imod, det 

er allerede for sent, at styre den vej. 

Så jeg gør det eneste der er tilbage 

at gøre. Lader mig synke endnu 

dybere. Svigter bevidstheden mon 

før jeg når at ramme bunden? Jeg 

synker - langsomt. Da jeg løber tør 

for luft, og som jeg tvinges til at tage 

en indånding af det tunge sorte hav

Vågner jeg.

Af Kiri Rehmeier / natten til den 18. august 2012

Nattetanker

Ligger i mørket. Det eneste der bryder 

tavsheden er lyden af regnvåde veje, 

mens bilerne passerer forbi mit vindue. 

Søvnløsheden er dræbende. Selvom 

søvnen er tiltrængt, er den umulig at 

opnå netop denne nat - Denne nat, 

så vel som mange andre nætter. 

Beslutter mig for, at en cigaret mere 

ikke ville skade. Disse nattetimer er 

alligevel gået til spilde på nyttesløs 

forsøgen på at opnå søvnen, der 

efterhånden virker så fjern som paradis. 

Lige så uopnåelig. Overvejer mange 

gange at droppe søvnen for denne nat. 

Bare forblive vågen. Da jeg drejer hjulet 

på lighteren, lyses rummet op. Ikke meget, 

men nok til at få mig til at knibe øjnene 

sammen og blive blændet som en muldvarp. 

Nu er kun den røde glød synlig i det sorte. 

På trods af, at der intet er at se, har jeg

fortsat mine øjne åbne. De grønne.

Jeg har aldrig brudt mig om stilhed, så 

byens liv er betryggende i den sorte nat.

Den fortsatte lyd af biler der gennemtrænger 

små samlinger af regnvand på asfalten. 

Hvad mon de skal? De som kører rundt 

klokken halv fem om morgenen.

Unpredictable

There is a song that reminds me of you 

I cannot help but sing along with the radio 

We are both in hell you and I 

Burning in the flames of pain 

And I wonder if we will all turn to ashes 

But they say there is no gain without the pain

Oh I feel for you my love, I feel 
You make me feel something 
Alive you might even say 
Like an awakening from the hell I am in 
And I wonder when you are gonna leave next 
Fly away and let me return to death
 










I feel like a zombie, like a living dead 
Cannot escape the fact that I can't feel you 
Just stretch my arms and reach you 
It's a dream I cannot deny is real at night 
I wish that sometimes I would cross your mind 
But even that is a hope I have to let die
 








There is a song that reminds me of you 
Whenever it plays a fire starts in my heart 
I could never tell you how I long for your kiss 
Cause your reaction I cannot predict 
I am so scared, so scared I might lose you 
Like the things we lost in the fire
 





The fire inside my heart














by Kiri Rehmeier ©
2011-10-14

Night of the thousand dead frogs

Last night was the night of the thousand dead frogs.
The rain fell so hard it washed away all the dry dust.
The entire road had a huge smudge of water on it.
I went out driving while it was raining in the dark.
The rainfall was the only sound in the silent night.
Darkness only disturbed by the headlights of my car.
A ride where white meets black right there in front.
A landscape only decorated by lines of tears from above.
Raindrops falling so hard the wipers cannot keep up.
The wind fighting a struggle to sweep you off the road.
A fox crosses the road while looking like a starving cat.
The distance seems to grow longer for every mile.
The destination seems further away than it did at first.
Water is lying on the road making a miniature flood.
The flood leaves the frogs to try and save their lives.
The road so full of water that the frogs swim across.
Tires loosing grip of the road makes it hard to brake.
Blindness in the dark leaves the frogs to get run over.
Driving slow to notice every little thing coming up.
Seeing dead frogs floating around on the rainy road.
People thinking nobody would go out in this weather.
Recklessly they skate the road slipping when turning.
The radio drowning in the sounds of falling raindrops.
All blinded by the white headlights of oncoming cars.
The black night is the long dark tunnel which you're in.
Suddenly disturbed by a white light coming towards you.

- by Kiri Rehmeier 

Poem

Leaking eyes

Hey, it's okay - The show is still on,
And it'll start again at the break of dawn.
Happiness seems so unachievable,
But from now on I am invulnerable.
It's a battlefield out there - and this is war,
But it's all right, I've got unbreakable armor.
Protecting myself the best I've learned,
Despite the bridges that I have burned.
But behind this shiny helmed hides,
My swollen red leaking eyes.

Who's a friend and who's the enemy?
While we wander around dreadfully.
Hiding in the shadow of faking smiles,
Trust nobody! It's all cheat and lies.
We must be strong - we have to fight,
Though it's hard at 3 o'clock in the night.
We must struggle and overcome this trial,
But the truth is we remain in this denial.
But at this point I cannot compromise,
For my hollow dead leaking eyes.

Truth be told; No one's gonna suffer for you,
Nor will anybody see your flaws through.
Honestly spoken we are all little loners,
Independent souls without any owners.
Tell the world that I can cope alone,
'Cause I can survive all on my own.
At times it is hard to face another dawn,
While wishing it would all just get gone.
Piece by piece my lonely heart dies,
And you can see it in my leaking eyes.

- © Kiri Rehmeier

I'll make it better

You were just a little bird

Drowning in a little pool
Nor were voices ever heard
makes you feel like a fool

Let go my baby, it's tough
My caring hands are true
You might not know love
But baby, I'll show you

Together we can achieve
Heights you never knew
I will make you believe
Together we can be free

by Kiri Rehmeier (C)

In love

Det kan godt være du har været lidt omkring

men baby, vi har alle gjort vores ting
Jeg har fundet dig nu, så der er ingen problemer
Håber bare du forstår præcist hvad jeg mener
- Du gir' mig noget specielt, (det) ikk' til at beskrive
Jeg er ikk' perfekt, men jeg ved at du vil blive

Det gør ondt, når en anden pige siger dit navn
Har de ikke opfattet, at du ligger i min havn?
Jeg ved jo godt at jalousien er ubegrundet
Og skat, du må endelig ikk' føle dig bundet
Jeg vil gi' det hele op og la' dig opfylde mig
Tag imod det jeg gir', du må ikk' sige nej


.. Love hurts.

Untitled poem

You're eating me up inside
The darkness you bring
I'm runnin' but I can't hide
You're such an evil thing
Is this ever gonna feel like home
Or will you be with me, when I'm alone?

No matter where I look
You're always before my eyes
My honesty you took
And replaced it all with lies
Are you ever gonna leave?
'Cause I've got more to achieve

You are never gonna be a friend
The worst enemy one could get
You're with me till the bitter end
Every day from the time we met
I can't laugh though I know I should
But you take it all and nothing feels good


a poem about loneliness
by Kiri Rehmeier ©

Even you don't know

Nobody knows this is for you..

But baby - how could you?
You hurt me so bad..
It still hurts to think of it
Still hurts to see you
Can't even look at your profile
It hurts my heart to see
You're with a girl that's not me


You will never know
I wrote this for you
'Cause it's clear that you don't care
Her perfect smile and green eyes
I cannot bare it baby!
You broke me into pieces
I couldn't believe you were gone
It was so hard for me to go on


You're in love, and I am not
I'm not in love with you but still
Still I wonder why you could 
Break my heart in half
And still seem like you're fine
Save me from my nightmares!
- Only you can do it, hun
'Cause baby.. This is no fun?


Will you ever look back and think
That what we had was good?
You really tattooed my body
More than any ink ever could
Do you see me baby -
See what you did to me?
But I am strong, I'll win this war
'Cause baby, you can't hurt me no more!




written at may 13th 2011
by © Kiri Rehmeier

Poem unlike the others..

Rush

Præcis som en cigaret

Det noget som jeg gør

Rusen gør mig vild og fri

En omgang til hvis du tør?

(vers om sex)

Luften den er varm og sløv

Men jeg vil bar' ha' sne

natten den er fyldt med støv

Nu skal du bare se

(vers om kokain)

Du er min rus, du er mit liv

Du er både god og ond

Du reder mig når jeg er stiv

Bare én gang til for en stund

(vers om amfetamin)

Du drukner mig langsomt

Stemningen bliver hed

Du gør livet mindre tomt

Du får mig aldrig ned

(vers om alkohol)

Du giver mig et overskud

Når jeg er kold og grå

når jeg blæser røgen ud

Ved jeg alting nok skal gå

(vers om cigaretter)

Du er den der gir' mest smerte

Men det føles fantastisk

Glemmer ikke det jeg lærte

pakker det ind i plastik

(vers om kærlighed)

Mit hjerte slår til dine takter

Befrier mig fra denne verden

Ofte ska' jeg mer' end jeg magter

Og kun du kan lette smerten

(vers om musik)

Til trods for at du er sort

Kan du altid holde mig oppe

når presset blir' for stort

Sikrer du min plads på toppen

(vers om kaffe)

Du er den ild der altid brænder

Fordamper alt det skidt jeg tar'

Du er det move der virkli' tænder

Og minder mig om alt jeg har

(vers om dans)

Skrevet af Kiri Rehmeier, 2011

E

- et lille digt skrevet den 12. april 2011


Det har taget lang tid at indse du ikke kommer tilbage,
hvorfor føler jeg at her er tomt uden dig?
Vi havde fede tider jeg har intet at beklage,
ud over det faktum at du røvrendte mig.

I starten var der gnister i dine øjne,
en ubeskrivelig rus hvor vi følte vi fløj.
Vi brændte for at mærke hinanden nøgne,
du fremstod sød men jeg vidste jo du løj.

Det er dyret inden i mig der styrer når jeg er med dig,
men når du ikke er her vil jeg bare mærke dine arme.
Jeg elsker når du rører, men jeg hader det du gør ved mig,
er jo godt klar over du aldrig kan give mig varme.

Alt det jeg elsker ved dig, hader jeg som pesten,

og jeg tænder på at du er alt for slem.

Du kan ikke beslutte dig, men jeg kan næsten,

men den leg vi kører er ikke spor nem.

Når musikken spiller ved jeg du er min,
men natten vil aldrig kunne vare evigt.
Når jeg er alene ønsker jeg at være din,
med lukkede øjne ser jeg kun dit ansigt.

Dit slørede blik indtager min krop og mit sind,
til mig taler dine blå øjne ingen sandhed.
Jeg kan ikke klare at være så pisse blind,
for når du kigger på mig ønsker jeg det ku' vare ved.

Lysten til at glemme dig forstærkes hver dag, 

du får ikke lov til at plage mig mere. 

Men når natten falder på er det en anden sag,

får i mørket bliver længslerne flere og flere.

Det er alt for fedt når jeg er på et af dine trip,

for jeg ved jo du er farlig min ven.

Det æder mit hjerte op hver gang jeg skal give slip, 

men imorgen gør jeg det igen! 

Lægger hovedet tilbage med flasken for min mund,

rusen mod fornuften - den er en sikker vinder.

Efter få øjeblikke ser jeg tydeligt flaskens bund,

jeg glemmer dig i nat, håber det aldrig forsvinder.

© Kiri Rehmeier

Digt ..

Husk det ..

Jeg er så udmattet,

bare lad mig ligge ned.

Har endnu ikke fattet,

hvorfor fanden jeg er så ked?

For mange lukkede døre,

er der ingen der hører mig råbe?

Jeg taler til døve ører,

men jeg bliver ved med at håbe.

På trods af min unge alder,

har jeg været for meget igennem.

Men jeg rejser mig når jeg falder,

også selvom jeg hader verdenen.

Jeg fortsætter trods det er hårdt,

for andre vil jeg det hellere gemme.

Mit liv er nok det værste lort,

og det får jeg ikke lov at glemme.

By Kiri Rehmeier ©

17/12 - 2010