Jeg er forvirret, og jeg synes det er svært.
Trods erfaring, har jeg virkelig intet lært?
Vil ikke slippe, men er jeg klar til at holde?
"Hvad-nu-hvis"-tankerne frier sig at udfolde,
Hvad nu hvis jeg måtte dig såre?
Jeg ville ikke kunne bære dine tårer.
Jeg er på bar bund, hvad skal jeg gøre?
Hver af dine tårer ville jeg dog tørre.
Men den må stoppe her, for jeg kan intet fastholde,
Vil stadig beskytte dig med svær og skjolde.
Ja, livet er en kamp og vi må udkæmpe den sammen,
I en hektisk distance er det svært at holde til larmen.
Dit galoperende hjerte må du standse,
Jeg kan intet mærke, og derfor ikke danse.
Jeg er hoppet af følelsernes tog,
Over dem er der blevet lagt et låg.
De er der et øjeblik, men så fjerne i det næste,
Og med dig min egen, vil jeg aldrig lade dem teste.
Jeg ville hjertens gerne, men jeg må atter tøve,
For på dit lille hjerte vil jeg dem aldrig afprøve.
Jeg ville ønske jeg kunne give dig noget mere,
Men jeg har kun ét hjerte, jeg kan ikke give dig flere.
Jeg har nået konklusionen, at jeg intet kan bevare,
Intet kan jeg holde fast, og jeg har prøvet at forklare.
If there is a thing I miss, it is the time
