Viser opslag med etiketten problems. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten problems. Vis alle opslag

1. dec. 2012

Blog challenge day 2

"Something you feel strongly about"

LIFE

There are so many people out there feeling like life isn't worth living. I'm serious, SO many more than you'd think. And I know that, because I used to be one of these people. If you feel like that, read on and know that things can change. You can change. It took me years to change this, but holy fuck I'm glad I changed! When you feel this way, you don't see how things can change, how things can get better. But they can. You just have to change the way you think. The way you look at things, and judge! Change that! Stop judging.

Live now
Yesterday is in the past, and you can't change the past - so why bother? Observe and describe what's here and now. Throw the shit you carry on your back away, leave it in the past where it belongs, and don't think about it. Accept what ever happened and move on. It's not as hard moving on than you might think. See it as a big fat sack of shit that you're just dragging around behind you - do you really need the content of that sack? Do you really need all of those things, feelings, thoughts that bring you down? No! Accept that it happened, and don't judge yourself or others, and just put it in the past and move on to what is right now. The future doesn't have to be of worry either. Don't worry.

29. maj 2012

Crazy

I'm sitting in the train. It's like I'm in a trance. I can't think straight, and all I want is to smoke. What do I do? I calm myself down. How? I pull out my hair. I'm sitting with a huge pile of hair in my lap, and I don't want to throw it out. Because when you have to get rid of the evidence (the hair), you realise what you've done. Then I realise that people have been watching me for over an hour, while I was fully aware of it, but didn't care. They look at me like I'm crazy. I don.t bother, because while pulling I don't give a flying fuck about anything. It's like I'm floating and everything around me becomes quiet, and nothing is harmful. The feeling of the little white roots letting go of the follicle.. It's important to grab the hair by the roots just right, cause otherwise the hair will break, and the root doesn't come out, and the hair was wasted. That's how I feel. Unless you are a fellow sufferer from trichotillomania, you won't understand. I don't expect people to understand. I needed to write this for my own sake. Thank you.

23. mar. 2012

Fuckingshitfuckcrapshitfuckhelpcrapshitfuckfuckingfuck

I have so many things going through my head. I don't know how to get them out. Most of them are so dark, that I can't tell anyone. It's like.. I'd scare people. I do not wish to scare people, so I just keep all this shit to myself. It's either that, or worrying people, and I don't wanna be a burden.
I feel like. Theres only one person in the world who truly understands, and I can't be with her. She's busy and so far away.. And I feel like I'm dying without her. I hate this.
I'm useless. I can't do anything right. I'm gonna get kicked out of school soon, so I won't even have achieved anything during these three years of struggle. I just can't take it anymore!!

1. feb. 2012

a song that describes me right now



Lay Me Down - Crossfade


It's over, I quit.
I'm about as lifeless as it gets
It's not like I'm worth saving anyways.
I don't belong here, I never really wanted to be here.
Why can't somebody else take my place.
Lay me down, I'm so tired.
Empty Inside, alive and uninspired.

I'm useless, I'm done.
I've written letters to the ones
I've loved so much that it hurts to say goodbye.
I don't wanna die, I just don't don't wanna be alive.

Lay me down, I'm so tired.
Empty Inside, alive and uninspired.

Lay me down, I'm so tired.
Empty Inside, alive and uninspired!

(Lay me down)
Yea, I feel such a feelin' that I never knew
Something I always thought I couldn't do.
But you don't know anything
That makes me feel life
Except making you bleed five times,
In one night.
You know you deserved it.

13. nov. 2011

Pain

I've been listening to the same song over and over trying to figure out what is really going on in my mind. I have no idea what to think. The thing is.. I know how I feel, but I'm not sure I can allow myself to feel it. You see, feeling stuff usually leads to suffering, pain or regret. I don't regret. I don't regret a single thing. Not a single thing I've said, done or any of the millions of tears I've cried over this. Was I really that unimportant to you?
It's just.. Loss? It can really rip your soul apart. I really thought that the word "forever" meant something. Something real.. Didn't it? You know, I hate being wrong. It's just not my thing. I'm stubborn and I hate admitting I was wrong.
I've considered driving those extra miles, whenever I was around south. Every time the thought would cross my mind. But I didn't do it. Because I can't predict the reaction I'd get.
I... I don't know what to say.. I wish you would just be the one talking. So I could know what you're thinking.
Just.. anything I guess

12. dec. 2010

Blog challenge day 7

Meningen med mit blognavn
Ja, som jeg egentlig har skrevet før, så er meningen med mit blognavn jo, at alle folk brokker sig. Og det gør jeg også. I stor stil. Men fordi jeg har en svær depression, og en masse diverse problemer som størstedelen ikke har, så hedder min blog "some people have real problems". Egentlig er det efter et album med Sia, der laver fantastisk musik.
Men da jeg lavede min blog, vidste jeg at den ville blive meget om mine personlige problemer og dilemmaer - Deraf navnet.

15. sep. 2010

No one is as lucky as us

The danish people have been named the happiest nation in the world.
.. but at the same time, the danish people take more prozac than any other country in the world.
In Denmark there are a lot of people who feels like shit. Including me. I think of myself as a lucky person. It could have been so much worse? I could have been born in a nation at war right? We all could. We are actually pretty ungrateful. Well I am. In some peoples eyes, I have the most amazing life in the world. But I hate my life. I hate it because I feel like shit. I am in the statistic that makes Denmark the country in the world that takes the most prozac. I get by. But you are on prozac for a reason. I think it's awful thinking about the people in the world having a lot worse life than me. And I feel fucking bad about myself when I think about it. How much they would give to have a life like mine. And how I hate it.. I am so ungrateful. Shame on me.
Not like this is going to change anything. Just got to thinking about it.
" Fuck me once, shame on you. Fuck me twice, shame on me. "
- Samantha Jones

10. jan. 2010

Min blogs navn

Min blog hedder egentlig "Some people have real problems." fordi en sangerinde der hedder Sia, har lavet et album der hedder det. Og jeg synes det passede meget godt til mit liv. Nogle kæmper med forældrene og skolen, måske arbejdet, og synes de har det hårdt. De tænker ikke på folk som mig, og dem der har det værre. Mange mænd, når de er syge så er der simpelthen ikke nogen der kan have det værre end dem. Jo, det er der sku søde skat.

5. okt. 2009

Forsvar



Ja. Nu har vi jo lige haft om Freud og hans æg i dansk. Æget består jo at 3 dele. Overjeg'et som er moraler, normer og regler og alt det der. Jeg'et som er personligheden, den vi er. Og id'et som er lyster, drifter og alt det der gør os dyriske.
Og så er der den 4. del, som ikke altid er med på tegningerne; Forsvarsmekanismen. Den der beskytter Jeg'et fra omverdenen, og i nogle tilfælde også ens drifter. Jeg tror forsvaret er større hos mig, end hos så mange andre.
Jeg har været meget igennem. Jeg har haft det meget svært. Jeg har nået at få rigtig meget modgang i mit kun 17 årige liv. Jeg beskytter mig selv. Meget. Min psykolog (koen) siger at det hindre mig i mange ting. Men sådan nogle kommentare, synes jeg er lige til at proppe op i røven. Der har vi endnu et forsvarstræk. Jeg opfatter hendes forsøg på at hjælpe mig, som et angreb på mit jeg. Mit forsvar er blevet en stor del af mit jeg, fordi det i en lang periode har været det eneste jeg har haft at læne mig op af. Jeg har været afhængig af det. Hvis jeg ikke havde kunnet støtte mig til mit forsvar, havde jeg ikke overlevet alle de prøvelser som mit liv har budt mig. Jeg har skulle fortrænge mange ting. Sige "fuck det", og prøve at gemme det væk, til mange ting. Der har været meget pres på mit jeg, fra omverdenen, hvor jeg har været nød til at falde tilbage på mit forsvar. Jeg er svær at trænge igennem til. Jeg har en hård skal af forsvar omkring mig. Jeg bruger det som beskyttelse. Jeg har brug for beskyttelse. Jeg føler mig aldrig tryg. Jeg har gået så længe og været utryg, og det forsvar jeg har, har været den eneste tryghed jeg har haft. Derfor kan jeg ikke give slip på det. Jeg tror aldrig jeg kommer til det. Det er for farligt for mig. Det skræmmer for meget. Derfor har det boret sig ind i mig, og er blevet en del af mit jeg. Når mit jeg siger: "jeg er bange for at de ikke kan lide mig.." svarer mit forsvar: "Fuck det, de må de fanme selvom, jeg er ligeglad". Jeg har været nød til at overbevise mig selv om at jeg var ligeglad, for ikke at bryde mig selv ned med alt det der fylder mit hoved. Ikke bare den tanke, men også tusindvis af andre. Jeg har været helt alene. Selvom jeg stod i et rum omringet af andre mennesker var jeg alene. Jeg har været usynlig. Været tilstede, men ingen så mig. Jeg var der ikke for dem. Jeg var ingenting. Og når andre fortæller én at man er ingenting, så begynder man at tro på det i længden. Jeg gik meget længe, og var ingenting. Troede jeg. Der er meget store dele af mit liv jeg helst vil glemme. Noglegange får jeg flashbacks. Jeg ser ting der er sket, og jeg skriger indeni, når billederne suser forbi mine øjne. Jeg er traumatiseret af de ting der er sket for mig tidligere. Jeg er ude af stand til at deltage i skoleidræts-relaterede ting. Så træder forsvaret ind og siger stop. Nej. Det gør du ikke. Og så kommer billederne igen. Smerten i brystet banker, mens det føles som om min rygsøjle er ved at krølle sig sammen, for at gøre mig mindre, ubemærket og usynlig.
At blive valgt sidst til holdet. Det kunne tage pusten fra mig da jeg var lille. Hver gang. Altid. Den var stensikker. At føle sig hadet. At holdkaptejnerne kan stå og skændes om hvem der skal døjes med at have mig på holdet, fordi den der oprindeligt skulle have mig, den sidste spiller, ikke vil have mig med på sit hold. Jeg forstod det aldrig. Jeg forstår det stadig ikke. Hvad er det ved mig? Hvad er det jeg har gjort for at fortjene det liv, jeg har haft?
Efter flere år, hvor du har fået advide at du er grim, dum og tyk. Ubrugelig? At du bare ikke er god nok! Undre det så nogen at jeg idag lider af depression. Undre det nogen at jeg har lidt af en meget slem spiseforstyrrelse gennem flere år. Det tror jeg sku ikke. Men det undre nogen at jeg ikke ser på livet som de gør. Jeg er tit blevet spurgt; "Hvordan kan du være deprimeret? Livet er smukt" .. for dig måske? Jeg siger ikke at andre ikke har, eller kan have haft det hårdt.
Dem der har været medvirkende til at mit liv har været så hårdt som det har. Ja, jeg hader mange. Men jeg ville aldrig ønske noget af det jeg har været igennem for nogle af dem. Selvom de har gjort mig så ondt, ville jeg aldrig ønske det for nogen. Ingen fortjener det pis.
Idag har jeg det bedre. I dag spiser jeg næsten altid normalt. Der er stadig dage indimellem hvor jeg intet spiser, men de dage betegner jeg bare som dårlige dage. Der er stadig dage hvor jeg kan sinde mig selv liggende på gulvet med tårer i øjnkrogen og et tomt blik. Der er stadig dage hvor alt ser sort ud. Jeg tager stadig antidepressiv medicin, og jeg er ikke sikker på om jeg nogensinde kommer til at stoppe på det. Men idag har jeg nogen som jeg ikke havde dengang. Jeg har folk der ser mig. Folk der bekymre sig, og folk der ikke er pisse ligeglade.
Men alt i alt foretrækker jeg stadig at fortrænge fortiden, og bare se fremad. Sådan er det nu nok også bedst.
Foxy