Blog challenge day 18

"A problem that you've had"

There's a thing that has been with me for 6 years. That's actually my entire youth so far. Since the age of 14 I've been sad every day. Most of the time every day. I've been diagnosed with several things over the years, and they've given it so many different names, because they couldn't figure out what was wrong with me. Thy called it depression for years, but it wasn't. They called it anxiety, and yes I have that, but that's not what would make me sad every damn day. Until I got into therapy at the SPC I didn't know the name of what was the matter with me. They found out, I acknowledged it, accepted it and they learned me how to control it. They gave me back my freedom, by teaching me how to change my way of thinking. I feel like a new person. It's crazy, 16 weeks is what it took to change, what I thought wouldn't ever change for me. I believe everyone can get better, but you have to change yourself. Check yourself before you wreck yourself right? If you see the world as a dark place, see yourself as worthless and a bad person - that's what you need to change. How dare you think that way about yourself? The world is not holding you down, you are! Stop making yourself feel bad! You are the master of your mind, and you need to take control, and catch yourself when you're thinking that you're worthless, hate people, the world is cruel and so on! Pull yourself together! I WASTED 6 YEARS THAT SHOULD HAVE BEEN THE GREATEST, and I got better because I WANTED to, and because I was willing to work for it. I hit rock bottom on June 23rd 2012, but I got up again. I needed help to know how to change, but I was the only one who could do it. No one is gonna come and change you, you have to do it yourself. Life might be shit, but you only get one, so why the fuck are you not working hard on yourself, to make the best of it?

Check yourself before you wreck yourself.

Blog challenge day 2

"Something you feel strongly about"

LIFE

There are so many people out there feeling like life isn't worth living. I'm serious, SO many more than you'd think. And I know that, because I used to be one of these people. If you feel like that, read on and know that things can change. You can change. It took me years to change this, but holy fuck I'm glad I changed! When you feel this way, you don't see how things can change, how things can get better. But they can. You just have to change the way you think. The way you look at things, and judge! Change that! Stop judging.

Live now
Yesterday is in the past, and you can't change the past - so why bother? Observe and describe what's here and now. Throw the shit you carry on your back away, leave it in the past where it belongs, and don't think about it. Accept what ever happened and move on. It's not as hard moving on than you might think. See it as a big fat sack of shit that you're just dragging around behind you - do you really need the content of that sack? Do you really need all of those things, feelings, thoughts that bring you down? No! Accept that it happened, and don't judge yourself or others, and just put it in the past and move on to what is right now. The future doesn't have to be of worry either. Don't worry.

Lay me down

It's over, I quit.

I'm about as lifeless as it gets

It's not like I'm worth saving anyways.

I don't belong here, I never really wanted to be here.

Why can't somebody else take my place.

Lay me down, I'm so tired.

Empty Inside, Alive and uninspired.

I'm useless, I'm done.

I've written letters to the ones

I've loved so much that it hurts to say goodbye.

I don't wanna die, I just don't don't wanna be alive.

Lay me down, I'm so tired.

Empty Inside, Alive and uninspired.

Lay me down, I'm so tired.

Empty Inside, Alive and uninspired.

Yea, I feel such a feelin' that I never knew

Something I always thought I couldn't do.

But you don't know anything

That makes me feel life

Except making you bleed five times,

In one night.

You know you deserved it.

Et sølle liv

Lille du
Der er glasskår i min seng
en skitseblok fyldt med lidende mennesker
for hver tåre indeni der falder
tænder jeg en ny cigaret
et halvtomt, et halvkoldt krus kaffe
med en smøg i min flab
står jeg midt i dødens gab

sidder i min ensomhed, min smerte og min tomhed
de ved at der er noget, men de ser dig ikke
de ved ik' hvem du er, men du vil mine vinger stikke
Hvem er jeg? Hvad er jeg? -engel, uheld, ussel
hvordan kan det være at i ser mig som en trussel?

Hvad fanden skal jeg sige når der ingen andre er?
selvmedlidenhed - hvad skal jeg dog med det?
men sprut og nikotin det skal fanme bare mixes
for farmand han har indset at det her det ik' ka' fixes.


(Denne skitse er over et år gammel)

I have trich.

I have a confession. I have been trich'ing for hours straight now, and I haven't found the strength to stop until now. I just thought I'd tell you a little something about a thing that I'm dealing with right now. I have Trichotillomania. In case that doesn't ring a bell, it is classified as an impulse control disorder. It is basically a compulsive urge to pull your own hair out.

Now the second sentence of this post suddenly make sense. Yes. I have been sitting for hours straight and pulled my own hair out of my scalp. Crazy? Maybe. I am not the one to judge. I know for a fact that this is an illness, but that it is something I am in control of myself. But since when is that uncommon? We see it all the time!
Anorexia: Start eating - Bulimia: Stop purging - Obesety: Lose weight - Depression: Smile - Self harm: Stop hurting yourself.
This is to prove a point - it isn't something you can just stop, and or, start doing - Okay? People think "Why do you do that? Stop it." Well wow! You can't just tell a bulimic to stop purging from one day to another can you? Tell an anorexic to start eating? NO GOD DAMNIT! So what is it people don't understand? You can't just stop this either! Mental health is not something you get by just snapping your fingers! AND IT DOESN'T HELP THAT YOU JUST TELL ME TO STOP DOING IT, OR THAT I NEED TO STOP!!

So.. I have been pulling my hair in many different ways since I was a child. The earliest memory I have of myself doing it, was in fourth grade. I was 10 years old, sitting at my table in class. I remember playing with my hair and not being able to stop. I just wanted to feel it between my fingers. So I kept playing with it. This went on for years, but then I stopped. It has been on and off since then. I stopped again when I was 17 I think, and didn't do it for about two years. Then I relapsed and now I am doing it again. Only this time I googled it, and found out that it is actually a disease, and not just a bad habit that you can just get rid of, just like that. I wanted to spread the word, because not many people know about this illness. It is more common than you realize. And much more serious than it seems. Having to deal with the hairloss, the shame, trance, people pointing it out, the questions, covering up, but most of all the urge. It sucks. Trichotillomania truly fucking sucks. And it's nothing to make fun of.

I trust my readers, therefore I trust you with this deep deep confession of mine.
I was crying when I wrote this. 

a song that describes me right now

Lay Me Down - Crossfade


It's over, I quit.
I'm about as lifeless as it gets
It's not like I'm worth saving anyways.
I don't belong here, I never really wanted to be here.
Why can't somebody else take my place.
Lay me down, I'm so tired.
Empty Inside, alive and uninspired.

I'm useless, I'm done.
I've written letters to the ones
I've loved so much that it hurts to say goodbye.
I don't wanna die, I just don't don't wanna be alive.

Lay me down, I'm so tired.
Empty Inside, alive and uninspired.

Lay me down, I'm so tired.
Empty Inside, alive and uninspired!

(Lay me down)
Yea, I feel such a feelin' that I never knew
Something I always thought I couldn't do.
But you don't know anything
That makes me feel life
Except making you bleed five times,
In one night.
You know you deserved it.

Random no. 1

I have trouble sleeping. I don't understand how I can possibly turn night into day. Mum says it's alway been like that.

I went to see my grandma today. She's 90 years old. She's usually talking about how bad she wants to die. She's depressive - like me, but mostly in the winter. She's too old to do stuff, and she has been alone since grandpa died, ten years ago.
But today she was different. She laughed and really enjoyed our company.

She was especially glad to see me. She hasn't seen me since Christmas. And before that it was more than a year. I'm pretty ashamed of that. The reason I don't come along with my family, when they go to visit her, is that I can't stand hearing the suicidal talk. I can't stand that my grandma says things like that. They might as well could have come from my mouth..? I can't take that.

She told me and my sister not to smoke. My grandma smoked for 60 years and then stopped. She's been cranky ever since xD Gonna continue trying to sleep now.

- Posted using BlogPress from my iPhone

Location: Vinderup,Danmark

Untitled poem

You're eating me up inside
The darkness you bring
I'm runnin' but I can't hide
You're such an evil thing
Is this ever gonna feel like home
Or will you be with me, when I'm alone?

No matter where I look
You're always before my eyes
My honesty you took
And replaced it all with lies
Are you ever gonna leave?
'Cause I've got more to achieve

You are never gonna be a friend
The worst enemy one could get
You're with me till the bitter end
Every day from the time we met
I can't laugh though I know I should
But you take it all and nothing feels good


a poem about loneliness
by Kiri Rehmeier ©

Survival

Survival.. It's a funny thing. We fight our whole lives for survival, though we all know, we are not gonna survive life anyway.

A wise man once said: "don't take life too serious, you're not gonna survive it anyway". I consider this a very wise quote. Do what you want to and have fun. Enjoy life - you only get one.
But another wise man told people to make something out of their lives, cause they would never get another. I do not know if you should fight to get a good and long life, or just live every day like there would be no tomorrow.
I do not know what would be the smartest thing.

Some say life is the largest gift you will ever get. What if I hate the fact that I got it?
What if I now wish not to be here? What if all I wanna be is....... Nothing? Gone? Air maybe?
Yes, I would like to be air. I wish that, when the next blow of the wind meets my skin, I would fade. Go along with the wind blow and be free.

Wait.. I think I just figured out what I want to..? I want to be free. I want to not be a prisoner in my own body and mind...

It's all in our heads

Blog 10.01.2011

Going to the doctors on Wednesday. About my anti depresses. Sometimes I wonder if I'm ever gonna get off those pills. Most people who suffer from depression, only really suffer from the full effect for two years tops. But that's just most of the coincidence.
I have been suffering from depression for 4 years now, and I do not see any signs of recovery at the moment. Some would say that I brought this on my self, and that it is entirely my own fault that I am not getting better. That's a lie. I really work hard every day to get well. It's a battle that require all my powers, and therefor, sometimes I do not have any powers left to do my homework after a day with a lot of hard struggling.

I do not ask for much. Not even for people to understand how I feel. Just for people to let it go, and trust that I know what I'm doing. I know when it's right for me to stat indoor, and I know when I'm about to get an anxiety attack, so sometimes I skip school, because I know it is going to happen. Better staying home than go to school and end up in the toilet crying and shaking. I know what I'm doing.
Just trust me. 

- Kiri Rehmeier

Blog challenge day 15

Hvad du går og ønsker dig for tiden ..

Jah..

For at forstå mit svar på dette spørgsmål, er man nød til at vide - som de fleste nok enten ved, eller har regnet ud - at jeg er depressiv.

De sidste 4 år jeg har lidt af en svær depression, skiftet medicin, prøvet alt hjælp der har været muligt.

Jeg har virkelig kæmpet - og jeg kæmper stadig.

Så mit ønske er simpelt. Meget ligetil egentlig.

Det jeg ønsker mig ALLERMEST .. er at blive fri fra denne onde psykiske lidelse. Det gør så frygteligt ondt, og man kan ikke forestille sig hvor slemt det egentlig er, før man selv står på samme sted.

Og nej, der er ikke flere der behøver komme med de kommentarer som "Jeg er her for dig", "Det skal nok gå alt sammen" og "Det hele bliver godt igen". Hold nu bare kæft.

Men noget andet jeg ønsker mig, er at folk rent faktiskt holder kæft. At jeg ikke behøver at få fyrret det der pis i hovedet HELE TIDEN. Jeg tror sku jeg har hørt det nok gennem de sidste 4 år. Så nej tak.

Make a christmas wish (:

Blog challenge day 7

Meningen med mit blognavn

Ja, som jeg egentlig har skrevet før, så er meningen med mit blognavn jo, at alle folk brokker sig. Og det gør jeg også. I stor stil. Men fordi jeg har en svær depression, og en masse diverse problemer som størstedelen ikke har, så hedder min blog "some people have real problems". Egentlig er det efter et album med Sia, der laver fantastisk musik.

Men da jeg lavede min blog, vidste jeg at den ville blive meget om mine personlige problemer og dilemmaer - Deraf navnet.

10 ting du kan gøre når du er trist

Yes. Nu har jeg besluttet mig for at skrive et indlæg om de ting jeg har erfaret at der kan hjælpe lidt når man er trist, deprimeret og hvad folk nu ellers kalder det. Da jeg selv lider af depression, har jeg tit brug for den slags ting, og derfor tænkte jeg at jeg ville dele dem med jer (: ..

1. Stilletter ..

- Det kan godt være der er mange der forbinder det med noget hollywood pjat, men tro det eller ej. At hoppe i ens yndlings stilletter når man har det skidt, kan altså gøre godt. Som der bliver sagt i filmen "I Dine Sko", så er det jo ikke altid at tøjet sidder pænt på en, så den er ikke sikker hver gang. Sko passer altid. Så at kigge ned på ens fødder, som man oftest synes er grimme, for så at se dem i de lækreste stilletter, kan altså hive humøret op engang imellem. For uanset hvor galt det nu går dig, så sidder de sku stadig lige så perfekt på din fod som de plejer.

2. Ben & Jerry's ..

- Den dyreste, men også bedste is i verden. Nogle gange har man fanme fortjent en skefuld af himlen. 52 kr. for en halv liter top-kvalitets is, I know; det er hammer dyrt. Men har du først smagt Ben & Jerry's Cookie Dough, så er du bare solgt. Aller yndlings. <3

3. The art of BITCHING ..

- Jep, hvis der er noget der giver afløb på dine følelser, så er det at fucking bitche over det der er galt. At forklare lige præcis hvem, hvad og hvorfor du hader. Simpelthen uddybe hvad det er der går dig på, hvorfor det gør det, og hvorfor fanden det ikke bare kan gøre det sådan her i stedet. At få afløb for nogle af de negative følelser du render rundt med. Det er bedre at få dem ud hen af vejen i stedet for at du pludselig eksploderer den dag du har for mange af dem.

4. Drik det væk ..

- Denne metode bør ikke anvendes for tit, da det kan fører ud i alkoholisme, men en gang i mellem er det fanme rart at koble af, og bare drikke hjernen ud. Skide på at det der er træls og bare fyrer den af i stedet for. Feste med de venner man holder mest af, og drikke sig i hegnet.

5. Smøg ..

- For alle rygere, naturligvis. At stå der og tænkte "Jeg har det af helvedes til, skolen er lort, vennerne er lort, familien er lort, JEG er lort!" Jeg tager mig en smøg! At lade stresset blive udåndet med den bløde grå røg. Lad det opløses i luften og forsvinde. Nyd en dejlig smøg og lad dig selv mærke hvordan nikotinen lindre den stressede følelse indeni.

6. Tud ..

- Smid dig på din seng og græd. Sæt dit depri musik på og bare tud til du ikke kan mere. Luk alt det lort du har indeni, ud gennem dine tårerkanaler. Ring til en ven og tud evt. til vedkommende. Eller simpelthen bare græd til du ikke længere føler nogen mening i det. Det letter trykket, og kan gøre underværker ind imellem.

7. Løb en tur ..

- Jeg ved det. Når man har det skidt virker en løbetur FULDSTÆNDIG uoverskuelig! Men tro mig.. Når du kommer ud i den friske luft, og i lyset så er der bare noget i dit sind der letter. Det er pisse svært at tage skridtet ud af døren, fordi man ikke magter det for en skid. Men når man kommer tilbage har det bare gjort så meget mere godt end ondt. Det ved vi jo alle, det er bare ikke så tit vi kan tage os sammen. Men det er det værd.

8. SEX !!

- Ja, i hørte rigtigt! Knep det væk! Næsten samme princip med at drikke sorgerne væk. Tag en ordenlig tur med kæresten. Lad være med at bekymrer dig om at trække maven ind eller andre ting der muligvis flyver igennem dit hoved. Gør det godt for dig selv, han skal nok gøre det godt for sig selv - det behøver i ikke begge to prøve at opnå hele tiden. Sex udløser neuroner i hjernen der frigiver glædes stoffer, og sex virker 20 gange bedre end lykkepiller.

9. Sov ..

- Lig dig i din seng. Sæt musik på, hvis du falder bedre i søvn med musik. Læg dig til at sove en time eller to. Eller til den lyse morgen om nødvendigt. Det jeg har erfaret der virker bedst når jeg er deprimeret, er at ligge mig til at sove, for så føles det lidt som en ny start når jeg vågner. Om jeg kun har sovet en time, så er det der skete før jeg gik i seng længere væk end det ville føles som, hvis jeg ikke havde sovet. Søvn giver afstand til det dårligt, og det kan vi alle have brug for en gang imellem.

10. Musik ..

- Sæt dit yndlingsmusik på. Hvis du er i dårligt humør så lad være med at sid og lyt til "behind blue eyes" med limp biscuit. Lyt i stedet til en sang der får dig i bedre humør. "Erik Olaf Andersen" med John Mogensen for eksempel! Eller "fut i fejemøget"? Det er jo dumt at hører depri musik når du gerne vil have det bedre. Der er så meget dejlig musik der giver et smil på læben. Find det der virker for dig.

Sne

Behøver det virkelig være sådan her?

Tjah.. For at være ærlig, kan jeg ikke forstå hvorfor der er folk i verden der kan lide sne. Jeg hader det. Jeg kan ikke forstå hvordan nogen kan synes at et landskab dækket af sne kan være smukkere end et landskab med grønt græs. Levende græs. At man kan synes død er smukkere end det levende. Sne er dødt. At nogle hellere vil se ud over et landskab dækket med død - Sne dræber. Alt det rører ved dør. Så snart der har lagt sig et lag sne ovenpå det levende grønne græs, så dør det? Hvordan kan det dog være smukt? Jeg forbander personligt sne langt væk. Jeg synes hverken det er flot, hyggeligt eller behageligt på nogen måde. De andre snakker om hvor skønt det er at sidde indenfor med en kop varm kakao når det sneer udenfor. Jeg forstår det ikke. Jeg vil hellere sidde inde med en kop kaffe mens det regner udenfor. Eller sidde ude i solen med en smøg og nyde at naturen lever omkring en. Med vinteren følger død. Alting dør. Alting ser en ende, og må bukke under for kulden. Både naturen... og mit humør. Det dør. De kolde morgener tager pusten fra mig, allerede før jeg står ud af sengen. At se på ruden som det første når du har slået vækkeuret fra, for så at opdage du intet kan se. At sneen har fanget dig i en lille klaustrofobisk verden. At sneen har lagt sig på dine vinduer, som et tegn på at du egentlig ikke bør bevæge dig uden for. Det taler til mig på denne måde. Ikke som noget hvirvlende smukt der flyder hjertet med glæde. Det fylder tværtimod mit hjerte med kulde, sorg og død. Jeg synes det er fantastisk at nogle mennesker kan finde glæde i dette, men det er uden min forståelse. Jeg forstår ikke hvordan man kan få alt det her til noget godt. Jeg kan ikke se det hyggelige i at sidde indenfor og kigge ud på at der falder små kolde stykker død ned fra himlen. At se verden blive dækket af et koldt følelsesløst lag af hvidt dræbende nedbør. Hvor ville jeg ønske at jeg kunne se på det som andre. Og ja, jeg ved da godt at naturen ikke dør som sådan, men nærmere går i dvale. Men hvorfor skal det levende og blomstrende gemme sig væk, for noget dødt? Hvorfor ikke liv? Frem for død. Jeg forstår det ikke. Nu er jeg sikkert heller ikke skapt til det Danske klima, men alligevel gør det mig så trist. At se alt det jeg elsker - alt det der for mig til at smile.. Krølle sig sammen og underkaste sig et lag af hvidt, koldt og tomt sne. At noget der rent faktisk har et liv skal træde til side for noget der ikke har. Det giver ikke mening i mit hoved.

Lige nu sidder jeg og kigger ud af mit vindue for hver sætning jeg skriver. Ser snefnugene lægge sig på mit vindue, på jorden og på taget. At noget udefra kommende, som er så lidt alligevel, kan berøve mig min lyst til at der overhovedet skal være en dag imorgen? - Det er virkelig sørgeligt. At noget, som for nogle virker så ligegyldigt, kan påvirke mig så forfærdeligt meget. Det smerter mig at se hvert snefnug lande. Jeg finder det deprimerende at skøjte rundt på vejen i bilen, på de glatte veje. At kigge ud af vinduet for at se at træerne står uden blade, men med et lille hvidt lag sne på hver gren. At kigge på naturen, og få indtrykket af at alle farver er forsvundet?

Jeg ser nok også anderledes på vinteren end de fleste andre. Jeg tænker lidt at jeg er en af de få der ser på sne som var det død, og derudover hader det så inderligt at jeg får lyst til at stoppe med at trække vejret hver gang jeg træder ud i den kolde luft. Tjah, jeg er nok bare en freak.

Enjoy the snow people! .. I know I won't

Et ønske

.. om intet

Jeg ønsker intet. Jeg ønsker ikke at leve, jeg ønsker ikke at dø. Jeg ønsker ikke at være, men heller ikke at være væk. Egentlig kan man vel sige at jeg ikke ønsker at føle. Jeg ønsker at være i en sovende tilstand hvor jeg hverken er lykkelig eller ulykkelig. Hvert sekund æder ulykken mig op indefra. Den brænder, det svider og lader alt positivt gå op i flammer.

Det føles som om der er et helved i mit bryst, og det gør ondt. Suger alt energi ud af det gode. Som at smide en levende og blomstrende gren på et blå, for så at se livet forsvinde ud af den. Blive fortæret og kvalt af ilden.

No one is as lucky as us

The danish people have been named the happiest nation in the world.

.. but at the same time, the danish people take more prozac than any other country in the world.

In Denmark there are a lot of people who feels like shit. Including me. I think of myself as a lucky person. It could have been so much worse? I could have been born in a nation at war right? We all could. We are actually pretty ungrateful. Well I am. In some peoples eyes, I have the most amazing life in the world. But I hate my life. I hate it because I feel like shit. I am in the statistic that makes Denmark the country in the world that takes the most prozac. I get by. But you are on prozac for a reason. I think it's awful thinking about the people in the world having a lot worse life than me. And I feel fucking bad about myself when I think about it. How much they would give to have a life like mine. And how I hate it.. I am so ungrateful. Shame on me.

Not like this is going to change anything. Just got to thinking about it.

" Fuck me once, shame on you. Fuck me twice, shame on me. "

- Samantha Jones

Overhalingsbanen

Jeg føler mig ret stresset. Jeg føler ikke der er styr på en skid i mit liv. Det er som om jeg ikke rigtig kan få overblik, og egentlig til tider heller ikke vil have det.

" We walk the plank on a sinking ship.. "

Jeg føler ikke jeg kan nå alt det jeg gerne vil. Alt det der er at gøre. Alt det jeg bør, føler jeg ikke jeg magter. Nogle gange føler jeg ikke engang at det er noget værd mere. At gøre alle disse ting, og alligevel gå og have det skidt.

Vinteren er på vej. Efteråret er igang, og sommeren er slut. Lyset forsvinder. Som det gør hvert år. I takt med at det bliver mørkere og mørkere, bliver mit sind det også. Depressionen indtager, og får atter stor magt over min tilværelse. Lyset forsvinder fra dagen, og desværre også ud af mit liv. Og hvad mon der så vil ske om et par måneder, når jeg allerede nu kan se at der er kaos?

Jeg frygter for om jeg igen i år skal ædes op af et mørke der kommer indefra? En ond sygdom der spiser alt godt i mig indefra, og som ikke kan fjernes. Skal jeg bare ædes op igen i år? Svaret er ja. Jeg ved det jo godt. Jeg ved hvordan mit liv er forbundet med min sygdom. Jeg ved at mit liv er det samme hver vinter. At jeg hver dag skal kæmpe en kamp så hård at man kun kan vinde, hvis man er klar over det gælder ens liv. Det er fanme hårdt. Det gør ondt, det tager alle kræfter, og trangen til at give op vækkes skam. Se det som den værste dag i dit liv - nogensinde, genspilles igen og igen hver dag. At du må genleve de værste øjeblikke og værste følelser igen og igen og igen. At du, uanset hvem, tænker på at slippe væk fra det helved du lever i, for en hver pris? Hvad holder dig oppe? Ja, jeg ved ikke med andre.. Men det der holder mig oppe er nok mest af alt, at jeg ikke kan klare flere nederlag. At jeg simpelthen væmmes ved mig selv, når jeg ligger og siger til mig selv at det ikke er det værd. Det der holder mig, er at jeg ikke kan klare at være den svage. Jeg kan ikke holde ud at være svag. Svaghed er fint, så længe det er mig der hjælper, og ikke mig der skal hjælpes. Så længe det ikke er mig der er svag. Jeg er en stærk person, ikke kun fordi det er det jeg vil, men fanme om jeg har været svag. Svagere end jeg nogensinde vil indrømme overfor andre end mig selv. Jeg kan ikke holde ud af have ansvaret for at jeg har været så svag, selvom det naturligvis er mit eget ansvar. Jeg fandt min vej. Jeg halede mig selv op af det sorte hul, fordi jeg ikke ville have hjælp. Jeg gjorde det SELV. Derfor er jeg stærk. Fordi det jeg hjælper folk med, det folk kæmper med, det jeg har været igenmmen gang på gang, det kan jeg. Jeg redede mig selv, da ingen andre kunne. Det lyder måske som om jeg har høje tanker om mig selv. Men jeg kender min styrke og mit værd, og jeg er ligeglad med hvordan folk ser på det, så længe jeg selv ved hvad der er rigtigt.

Tænk lidt over det. Hvad har du overvundet? Hvad har du opnået?

Sleep

Tweet

At hoste konstant, og være uafbrudt ked af det, er noget der tager hårdt på kræfterne. Jeg vil gå i seng.

Som et bat i face...

Tweet

Hver dag, oftest om aftenen.. bliver jeg ramt at et brat og uventet anfald af tristhed. En nedtur smækker mig i ansigtet, og bliver nogle gange siddende. Jeg ser det ikke komme - og det slår mig i gulvet.. Det er som et slag i nakken, der får dig til at knække sammen... Når dette mørke ligger sig omkring mig, bliver jeg modløs, håbløs, ynkelig og nederen. Det sker hver dag. Sådan er det, når man lider at en depression, og ens medicin stopper med at virke, et par timer før man går i seng, og ens læge ikke vil give dig ét gram mere. F my life. FUCK depression!