To the person who destroyed my life

Kære Neve
Det er nu 48 dage siden at du smed mig ud fra Skive Handelsskole. Eller som du ville sige det "sat på standby". Nej, jeg er stadig ikke ovre det. Jeg tænker på det hver dag. Så nu vil jeg forsøge at få styr på mine følelser, gennem dette brev til dig.
Jeg føler at jeg har brugt for lang tid på at være ked af det, over det her - men jeg er fortsat ked af det. Dog har jeg i netop dette øjeblik, fået midlertidigt vendt min sorg til vrede. Hvem skal jeg være vred på? Mig selv først og fremmest, men det er ikke noget nyt, og det er egentlig en konstant følelse for en pige som mig. Men eftersom jeg har gået de sidste 48 dage og gået over hver eneste lille bitte detalje, omkring hele seancen den dag, må jeg indrømme, at en del af vreden også er tildelt dig. Jeg åbnede mit hjerte for dig og bad om hjælp, og din reaktion var at afvise mig. Hvad kalder man det? Hmm.. Der hvor jeg kommer fra kalder man det "at træde på én der allerede ligger ned"!!
Skolen var det sidste jeg havde at holde fast i, Henrik - Og det tog du fra mig. Du tog det fra mig. Du tog mit aller sidste holdepunkt, og lod mig falde. Og jeg faldt, åh om jeg faldt. Hvis jeg sagde til dig før, at mit liv var et helvede, så var det løgn. NU er mit liv helvede. Jeg brænder op indeni. Jeg sidder HVER EVIG ENESTE NAT, og tænker "Hvorfor ikke? Jeg har jo alligevel intet tilbage". Jeg har intet mål længere Neve, for det tog DU fra mig! Du tog det sidste jeg havde at holde fast i, og rev det fra mig, med så kort varsel at jeg ikke engang havde tid til at forberede mig på, hvad jeg skulle gøre. Og hvad gør jeg så? Jeg falder Neve! Jeg falder! Dybere og dybere for hver dag! Og det er vores skyld Neve! Din og min.
"Du er for syg til at gå her". Det var dine ord. For syg? Så psykisk syge har ikke ret til en uddannelse!? Er jeg for syg til at få en uddannelse!? Du SMED mig ud, om du vil indrømme det eller ej! Du tog alt fra mig! Jeg sidder her med en stor fed klump i halsen og tårer i øjenkrogene, mens jeg skriver det her. For er du klar over, hvor hårdt det er? Hvor hårdt det er at leve med absolut intet? At leve, når du ved at du ikke duer til noget? At du ikke kan noget? At ingen tror på dig? NEJ! For du aner ikke hvordan det er!! Du har ingen idé om hvor meget smerte du har forvoldt mig! Du troede du gjorde mig en tjeneste, og tog vægten af mine skuldre - men nej. Du skubbede mig ud over kanten, og nu har jeg intet tilbage.
Jeg har ramt bunden Neve. Dette er resultatet af din beslutning. Mit liv er intet værd længere. Jeg kunne lige så godt være død, og det ville være en lettelse for alle. For mig selv, min familie, mine venner, alle jeg kender, og alle jeg ville møde i fremtiden. Den eneste der ville lide skyld af det, er dig. Og åh hvor jeg ønsker at du skal føle skyld. Jeg ønsker at du skal lide ligesom jeg har lidt. Jeg ønsker at du skal LIDE under min beslutning, ligesom jeg har lidt under din. Jeg ønsker at du skal leve med smerte og skyld resten af dit liv, ligesom jeg har levet med det hele mit.
Så lyder spørgsmålet igen: Hvorfor ikke? Hvorfor tager jeg ikke bare mit eget liv, og gør en ende på alt den anger, vrede, skyld, sorg og angst, og som bonus får en hævn, du ikke kan undslippe? Hvorfor?
- Jo ser du.. Hvis jeg gjorde det, så ville du have vundet. Du lod mig sejle i min egen sø, og det ville være et nederlag at synke sig selv.
Jeg håber du får et langt og elendigt liv. Du er en afskyelig og ussel person. Brænd op i helvede, svin.

Kiri Rehmeier

Brighter lights in Copenhagen

A lot has happened since I last updated you guys. Yes, I got kicked out of school. My principle put me on hold for the year out, saying I could take third year over again. Like that's gonna happen. Two weeks after my big breakdown, I made a decision. A huge decision that was gonna turn my life upside down. I decided to move away from home. I moved to the opposite side of the country. I now live in a basement room below my sister and her boyfriend's apartment. I moved from the countryside to the capital. Yes, I now live in Copenhagen.
It was a big decision, but I cannot say it was a hard decision to make. I had nothing left to do in Jutland. I lost everything. The only thing that made me get up in the morning. After getting kicked out of school, I slept for days. I cried, slept, woke up, went to the bathroom, slept, woke up, cried, ate, went back to sleep.. I couldn't get myself to face the reality, so I just slept. I slept to keep away the pain.
My sister suggested that I could come and move in with her and her boyfriend. I had to think about it, cause it was a big decision in the middle of my chaotic state of mind. I did it. I moved.
When I first got here, my sister and I started looking for jobs for me. The first day I went out with job applications I was nervous. I handed over 6 applications that day. The next day I went out there again, and while handing over my 7th application I was offered a jobinterview right away. Sure I thought, and guess what - I got the job. Right then and there. I'm starting this week. I am a substitute at a kindergarden. I'm gonna work with small children. I am so glad. 2 weeks after getting kicked out of school, I had a job AND a place to live in Copenhagen.
We are renovating the basement I am going to live in. Today I finished painting all of the walls, and tomorrow we are going to paint the floor. THEN I'll be ready to move my stuff in, and we'll be going to IKEA on friday, to find me some new furniture. I've never been to IKEA before, so that's gonna be exiting.

Oh, and by the way... I'm going to a Simple Plan concert tomorrow!!! I'm so exited!! I love them! - the only con about it is, that I am going to the concert alone. Non of my friends like the music I like, and the once that do, doesn't have any money or don't have the time or whatever excuse.

That was all for this time, hope to update you guys soon again. This is a post written on a sleepless night. It's 2 AM, so I better try to sleep. Cya guys.

Frustration

I have an assignment. Big one. The last HUGE assignment at school. I'm stuck. I can't get any further. I'm not even close to finishing it. I have less than 24 hours to finish it.
If I don't make it I will kill myself.
I'm chain smoking because I'm so frustrated.. I don't know what to do.

I'm just not sure I'm gonna make it. I'm not sure I can do that.

a song that describes me right now

Lay Me Down - Crossfade


It's over, I quit.
I'm about as lifeless as it gets
It's not like I'm worth saving anyways.
I don't belong here, I never really wanted to be here.
Why can't somebody else take my place.
Lay me down, I'm so tired.
Empty Inside, alive and uninspired.

I'm useless, I'm done.
I've written letters to the ones
I've loved so much that it hurts to say goodbye.
I don't wanna die, I just don't don't wanna be alive.

Lay me down, I'm so tired.
Empty Inside, alive and uninspired.

Lay me down, I'm so tired.
Empty Inside, alive and uninspired!

(Lay me down)
Yea, I feel such a feelin' that I never knew
Something I always thought I couldn't do.
But you don't know anything
That makes me feel life
Except making you bleed five times,
In one night.
You know you deserved it.

Speechless

I have no idea what to say.. It surprises me.. I have no idea what to think.. I think about it all the time.. When I think of it, it's like I can't breathe. Not sure if it's because of sadness or happiness. I just know there's some anxiety in it. I get anxious when I think of it. I am not sure what I should think. Should I fear or should I hope? Or both? Should I try or should I give up? Should I smile or should I cry? Should I even care?
Something in me tells me not to even bother - but deep down I can't deny that I care. I care a lot. But I'm not sure rather I even want to care. It's all questionable.

Blå løgne

Jeg hader dig.

Jeg er nået til det punkt hvor jeg kan vende min ulykke til vrede. Det her har jeg ventet på!
Du render rundt og tror du kan få det hele, og du er ikke bange for at tage dine sleske triks i brug, for at få det du har sat næsen op efter. Du er typen der tager og tager uden at give noget tilbage - den slags mennesker pisser mig af. DU pisser mig af - du har så mange ansigter, og jeg var så dum at lade mig narre, af det mest falske ansigt du ejer. Jeg skammer mig, det er pinligt at vide, at jeg faldt for dine triks. At jeg bare var endnu en pige.
Nu skal jeg vise dig ligegyldighed. Nu skal jeg vise dig hvad det vil sige at være uden betydning. Ikke at det rører dig det fjerneste, men jeg vil bryde kontakten. Jeg har ikke brug for at se på dine mange ansigter. Jeg gider ikke se på dig, mens du spiller dine triks på dit næste offer. Jeg har set ansigterne før, så hvorfor blive hængende?

Til slut vil jeg bare sige, hav et godt liv.

Kiri Rehmeier

Cheated

Tweet

Jeg føler mig så snydt. Så røvrendt - leget med, og pisset på. Jeg føler du har sneget dig bag om ryggen på mig, og så kylet en stor fed lort i nakken af mig. Taget alt det vi havde, alt jeg troede var virkeligt - og så pisset på det, som var det en fucking endagskontaktlinse. Posen man opbevare sin klamme madpakke i, mens den lægger i tasken, som man så bare smider væk igen, når posen er tom. Når man har fået det af indholdet man vil have, smider man resten ud. Sådan føler jeg mig behandlet. Det kan fanme godt være det ikke er sådan, det sådan føler jeg kraft eddeme! Helt ærligt, væmmes jeg ved dig til tider. Oftere end jeg vil indrømme, men nu indrømmer jeg det sku alligevel. Hver eneste dag. Mange gange. Jeg bestræber mig konstant på at tænke på noget andet - tænder den ene smøg efter den anden, for at falde ned på jorden igen. For at ondskaben inden i mig, ikke skal springe ud og hakke dig i tusind stykker med en økse. At kappe dine usle hænder af, og dit åbenbart overdrevent og konstant dunkende lem skulle også frisgøres fra din krop. Så kan du måske lære at tænke med hjertet!? At se mig som noget du skal passe på og værne om. Noget du er fucking heldig med at have!

Baby, du får ALDRIG bedre end mig! Du får aldrig en pige så smuk, lov til at ligge dine hænder på en krop så fantastisk, aldrig mulighed for at opleve stunder så skønne. Og mest af alt, så finder du fanme aldrig nogensinde en igen, der kan elske dig, som jeg elsker dig. Din fucking idiot! Du skulle have så mange tæsk skulle du. Det burde være dig der tænkte på det hver dag. Du burde fucking skamme dig hele tiden! Vride dig i skam.

.. Jeg har rent faktisk overvejet at hævne mig. Så meget har du sået mig. Jeg har jo selvfølgelig ikke gjort det, for jeg vil aldrig være lige så ussel som dig. Jeg vil aldrig gøre noget så LAVT! og SÅRENDE! Du slog mig fanme nær ihjel på det lort. Det håber jeg du ved. Jeg håber du ved hvor meget det du har gjort, har fået mig til at ønske at dø. Og bare så du ved det, så glemmer jeg det aldrig. Jeg forsøger bare utroelig hårdt. Så pointen er: Hvis du nogensinde gør noget der bare ligner i en mild grad, så skærer jeg din diller og dine hænder af. Og dræber mig selv efterfølgende. Så kan du fanme leve resten af dit miserable liv UDEN kærlighed! Hvordan kunne du gøre det mod mig? Du kunne lige så godt bare have dolket mig i hjertet til at starte med, så jeg kunne have været død af det, og ikke skulle gå og lide under tankerne og de indre smerter.

Undskyld, jeg havde bare brug for at rase ud. Ingen kommentarer.