Viser opslag med etiketten fear. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fear. Vis alle opslag

20. dec. 2012

Blog challenge day 20

"Your fears"

I am diagnosed with anxiety, so I have many fears. I'm just gonna mention some of my phobias, because they are less personal.

Clowns
I am terrified of clowns, and a few years back I went to the circus with my smaller siblings and a friend. My friend held me while they were on stage, and when they went out to the audience, I cried like I was about to be brutally murdered. I hate clowns, they are so scary. The worst clown is the McDonalds clown, because it is a clown and it stands for a company that I find repulsing. End of it.

People in full body costumes with masks
You know, like the ones running around in Disneyland. A huge teddy bear or a Mickey Mouse can scare me to death. My friends know this and they usually hold me, while walking a big circle around them on the street.. While I'm hyperventilating and halfway crying. I hate it and it is embarrassing, but that's what I'm afraid of.

Losing
My greatest fear is losing a loved one. Nothing can terrify me like the thought of losing my friends, sisters or parents. I love them so much and I don't know how I'd get by without them. I am just very awful at losing.

14. maj 2012

To the person who destroyed my life

Kære Neve
Det er nu 48 dage siden at du smed mig ud fra Skive Handelsskole. Eller som du ville sige det "sat på standby". Nej, jeg er stadig ikke ovre det. Jeg tænker på det hver dag. Så nu vil jeg forsøge at få styr på mine følelser, gennem dette brev til dig.
Jeg føler at jeg har brugt for lang tid på at være ked af det, over det her - men jeg er fortsat ked af det. Dog har jeg i netop dette øjeblik, fået midlertidigt vendt min sorg til vrede. Hvem skal jeg være vred på? Mig selv først og fremmest, men det er ikke noget nyt, og det er egentlig en konstant følelse for en pige som mig. Men eftersom jeg har gået de sidste 48 dage og gået over hver eneste lille bitte detalje, omkring hele seancen den dag, må jeg indrømme, at en del af vreden også er tildelt dig. Jeg åbnede mit hjerte for dig og bad om hjælp, og din reaktion var at afvise mig. Hvad kalder man det? Hmm.. Der hvor jeg kommer fra kalder man det "at træde på én der allerede ligger ned"!!
Skolen var det sidste jeg havde at holde fast i, Henrik - Og det tog du fra mig. Du tog det fra mig. Du tog mit aller sidste holdepunkt, og lod mig falde. Og jeg faldt, åh om jeg faldt. Hvis jeg sagde til dig før, at mit liv var et helvede, så var det løgn. NU er mit liv helvede. Jeg brænder op indeni. Jeg sidder HVER EVIG ENESTE NAT, og tænker "Hvorfor ikke? Jeg har jo alligevel intet tilbage". Jeg har intet mål længere Neve, for det tog DU fra mig! Du tog det sidste jeg havde at holde fast i, og rev det fra mig, med så kort varsel at jeg ikke engang havde tid til at forberede mig på, hvad jeg skulle gøre. Og hvad gør jeg så? Jeg falder Neve! Jeg falder! Dybere og dybere for hver dag! Og det er vores skyld Neve! Din og min.
"Du er for syg til at gå her". Det var dine ord. For syg? Så psykisk syge har ikke ret til en uddannelse!? Er jeg for syg til at få en uddannelse!? Du SMED mig ud, om du vil indrømme det eller ej! Du tog alt fra mig! Jeg sidder her med en stor fed klump i halsen og tårer i øjenkrogene, mens jeg skriver det her. For er du klar over, hvor hårdt det er? Hvor hårdt det er at leve med absolut intet? At leve, når du ved at du ikke duer til noget? At du ikke kan noget? At ingen tror på dig? NEJ! For du aner ikke hvordan det er!! Du har ingen idé om hvor meget smerte du har forvoldt mig! Du troede du gjorde mig en tjeneste, og tog vægten af mine skuldre - men nej. Du skubbede mig ud over kanten, og nu har jeg intet tilbage.
Jeg har ramt bunden Neve. Dette er resultatet af din beslutning. Mit liv er intet værd længere. Jeg kunne lige så godt være død, og det ville være en lettelse for alle. For mig selv, min familie, mine venner, alle jeg kender, og alle jeg ville møde i fremtiden. Den eneste der ville lide skyld af det, er dig. Og åh hvor jeg ønsker at du skal føle skyld. Jeg ønsker at du skal lide ligesom jeg har lidt. Jeg ønsker at du skal LIDE under min beslutning, ligesom jeg har lidt under din. Jeg ønsker at du skal leve med smerte og skyld resten af dit liv, ligesom jeg har levet med det hele mit.
Så lyder spørgsmålet igen: Hvorfor ikke? Hvorfor tager jeg ikke bare mit eget liv, og gør en ende på alt den anger, vrede, skyld, sorg og angst, og som bonus får en hævn, du ikke kan undslippe? Hvorfor?
- Jo ser du.. Hvis jeg gjorde det, så ville du have vundet. Du lod mig sejle i min egen sø, og det ville være et nederlag at synke sig selv.
Jeg håber du får et langt og elendigt liv. Du er en afskyelig og ussel person. Brænd op i helvede, svin.

Kiri Rehmeier

27. mar. 2012

A 50/50 chance

In 20 minutes I have a meeting with my principal. There's a 50/50 chance that I'm getting kicked out of school. I am so scared. I swear I am so scared I could shit my pants. The odds are low, and I'm not sure what I want. I'm not sure what's best. I just don't wanna take 3rd year over again. I won't do that. If I get kicked out, I'm out of business, but god damnit, I'm not sure I can handle it. I hate this. So nervous.
I'll let you know when I'm done at the meeting.

Find me on twitter for instant check-ups. @KiriRehmeier

19. mar. 2012

Frustration

I have an assignment. Big one. The last HUGE assignment at school. I'm stuck. I can't get any further. I'm not even close to finishing it. I have less than 24 hours to finish it.
If I don't make it I will kill myself.
I'm chain smoking because I'm so frustrated.. I don't know what to do.

I'm just not sure I'm gonna make it. I'm not sure I can do that.

13. nov. 2011

Pain

I've been listening to the same song over and over trying to figure out what is really going on in my mind. I have no idea what to think. The thing is.. I know how I feel, but I'm not sure I can allow myself to feel it. You see, feeling stuff usually leads to suffering, pain or regret. I don't regret. I don't regret a single thing. Not a single thing I've said, done or any of the millions of tears I've cried over this. Was I really that unimportant to you?
It's just.. Loss? It can really rip your soul apart. I really thought that the word "forever" meant something. Something real.. Didn't it? You know, I hate being wrong. It's just not my thing. I'm stubborn and I hate admitting I was wrong.
I've considered driving those extra miles, whenever I was around south. Every time the thought would cross my mind. But I didn't do it. Because I can't predict the reaction I'd get.
I... I don't know what to say.. I wish you would just be the one talking. So I could know what you're thinking.
Just.. anything I guess

24. okt. 2011

Speechless

I have no idea what to say.. It surprises me.. I have no idea what to think.. I think about it all the time.. When I think of it, it's like I can't breathe. Not sure if it's because of sadness or happiness. I just know there's some anxiety in it. I get anxious when I think of it. I am not sure what I should think. Should I fear or should I hope? Or both? Should I try or should I give up? Should I smile or should I cry? Should I even care?
Something in me tells me not to even bother - but deep down I can't deny that I care. I care a lot. But I'm not sure rather I even want to care. It's all questionable.

7. sep. 2011

Night of the thousand dead frogs



Last night was the night of the thousand dead frogs.
The rain fell so hard it washed away all the dry dust.
The entire road had a huge smudge of water on it.
I went out driving while it was raining in the dark.
The rainfall was the only sound in the silent night.
Darkness only disturbed by the headlights of my car.
A ride where white meets black right there in front.
A landscape only decorated by lines of tears from above.
Raindrops falling so hard the wipers cannot keep up.
The wind fighting a struggle to sweep you off the road.
A fox crosses the road while looking like a starving cat.
The distance seems to grow longer for every mile.
The destination seems further away than it did at first.
Water is lying on the road making a miniature flood.
The flood leaves the frogs to try and save their lives.
The road so full of water that the frogs swim across.
Tires loosing grip of the road makes it hard to brake.
Blindness in the dark leaves the frogs to get run over.
Driving slow to notice every little thing coming up.
Seeing dead frogs floating around on the rainy road.
People thinking nobody would go out in this weather.
Recklessly they skate the road slipping when turning.
The radio drowning in the sounds of falling raindrops.
All blinded by the white headlights of oncoming cars.
The black night is the long dark tunnel which you're in.
Suddenly disturbed by a white light coming towards you.

- by Kiri Rehmeier 

10. jan. 2011

It's all in our heads




Blog 10.01.2011
Going to the doctors on Wednesday. About my anti depresses. Sometimes I wonder if I'm ever gonna get off those pills. Most people who suffer from depression, only really suffer from the full effect for two years tops. But that's just most of the coincidence. I have been suffering from depression for 4 years now, and I do not see any signs of recovery at the moment. Some would say that I brought this on my self, and that it is entirely my own fault that I am not getting better. That's a lie. I really work hard every day to get well. It's a battle that require all my powers, and therefor, sometimes I do not have any powers left to do my homework after a day with a lot of hard struggling. I do not ask for much. Not even for people to understand how I feel. Just for people to let it go, and trust that I know what I'm doing. I know when it's right for me to stat indoor, and I know when I'm about to get an anxiety attack, so sometimes I skip school, because I know it is going to happen. Better staying home than go to school and end up in the toilet crying and shaking. I know what I'm doing. Just trust me. 
- Kiri Rehmeier

11. nov. 2010

10 gysere

Nu har Christian lige vist mig en liste på msn.dk over 10 chokerende gysere. Pladder. Nu vil jeg lave en liste over de 10 bedste gysere (ikke i rækkefølge).
1. 30 Days Of Night
- Sindsyg spændende, god og blodig.
2. The Gouge
- Pisse uhyggelig! GOD gyser!
3. Hostel
- Klam. Vildt creepy
4. The Haunting In Connecticut
- Spændende og spooky.
5. In Love With The Dead
- Sindsygt spændende og god.
6. The Eye
- Japansk og spændende, men samtidig skræmmende
7. The Last Horror Movie
- Direkte klam. Virkelig en film der creeper dig out.
8. Kill Theory
- Det typiske gjort atypisk - Det gør den rigtig god.
9. Kollegiet
- Den bedste danske gyser der er lavet.
10. Friday The 13th Extended Cut (altså den nye)
- Den er klam. Men syret og skræmmende
There you go! :D

8. sep. 2010

Fear for you and me




Jeg er bange for at tale med dig, men også for din stilhed. Det skræmmer mig at tænke på hvad du mon tænker og mener. Hele situationen er forkert. Syg og forkert. Jeg ser det hele som misforståelser oven på misforståelser, og du vil ikke snakke om det, når jeg forsøger at rede det ud, så vi kan få det på det rene. Så det kan fungere? Så det kan blive godt... eller i det mindste bare bedre. Jeg vil det her. Vi er noget jeg vil forhelved. Du betyder noget. Selvom jeg ikke føler jeg betyder noget for dig.

" I'm the invisible man, who can't stop staring at the mirror... "

3. maj 2010

Når tanken strejfer mig..

Jeg har det frygteligt til tider. Der dukker billeder op i mit hoved, som jeg ville ønske bare var rent opspind.. Men det er desværre øjeblikke der er hendt i virkeligheden. Jeg har tilgivet, men jeg e ikke kommet videre. Jeg tænker på det hver dag, og jeg væmmes. Jeg får det dårligt, får rysteture, tudeudbrud og angst anfald. Ofte bryder jeg ud i vrede, og jeg råber og skriger, og smadre løs på ting. Jeg fortæller ikke det her til nogen. Ikke engang den person hvis skyld det er. Jeg må finde en måde at komme over det her...