A lot has happened since I last updated you guys. Yes, I got kicked out of school. My principle put me on hold for the year out, saying I could take third year over again. Like that's gonna happen. Two weeks after my big breakdown, I made a decision. A huge decision that was gonna turn my life upside down. I decided to move away from home. I moved to the opposite side of the country. I now live in a basement room below my sister and her boyfriend's apartment. I moved from the countryside to the capital. Yes, I now live in Copenhagen.
It was a big decision, but I cannot say it was a hard decision to make. I had nothing left to do in Jutland. I lost everything. The only thing that made me get up in the morning. After getting kicked out of school, I slept for days. I cried, slept, woke up, went to the bathroom, slept, woke up, cried, ate, went back to sleep.. I couldn't get myself to face the reality, so I just slept. I slept to keep away the pain.
My sister suggested that I could come and move in with her and her boyfriend. I had to think about it, cause it was a big decision in the middle of my chaotic state of mind. I did it. I moved.
When I first got here, my sister and I started looking for jobs for me. The first day I went out with job applications I was nervous. I handed over 6 applications that day. The next day I went out there again, and while handing over my 7th application I was offered a jobinterview right away. Sure I thought, and guess what - I got the job. Right then and there. I'm starting this week. I am a substitute at a kindergarden. I'm gonna work with small children. I am so glad. 2 weeks after getting kicked out of school, I had a job AND a place to live in Copenhagen.
We are renovating the basement I am going to live in. Today I finished painting all of the walls, and tomorrow we are going to paint the floor. THEN I'll be ready to move my stuff in, and we'll be going to IKEA on friday, to find me some new furniture. I've never been to IKEA before, so that's gonna be exiting.
Oh, and by the way... I'm going to a Simple Plan concert tomorrow!!! I'm so exited!! I love them! - the only con about it is, that I am going to the concert alone. Non of my friends like the music I like, and the once that do, doesn't have any money or don't have the time or whatever excuse.
That was all for this time, hope to update you guys soon again. This is a post written on a sleepless night. It's 2 AM, so I better try to sleep. Cya guys.
Viser opslag med etiketten hurt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hurt. Vis alle opslag
17. apr. 2012
1. feb. 2012
a song that describes me right now
Lay Me Down - Crossfade
It's over, I quit.
I'm about as lifeless as it gets
It's not like I'm worth saving anyways.
I don't belong here, I never really wanted to be here.
Why can't somebody else take my place.
Lay me down, I'm so tired.
Empty Inside, alive and uninspired.
I'm useless, I'm done.
I've written letters to the ones
I've loved so much that it hurts to say goodbye.
I don't wanna die, I just don't don't wanna be alive.
Lay me down, I'm so tired.
Empty Inside, alive and uninspired.
Lay me down, I'm so tired.
Empty Inside, alive and uninspired!
(Lay me down)
Yea, I feel such a feelin' that I never knew
Something I always thought I couldn't do.
But you don't know anything
That makes me feel life
Except making you bleed five times,
In one night.
You know you deserved it.
23. nov. 2011
12 Days..
Honestly.. I never liked Medina. I still don't. But this song just describes a time in my life so perfectly. Exactly my words, just said with a voice that doesn't belong to me. But here it goes:
So.. If the person whom this is dedicated to ever listens to this, and reads this.. Well just listen. And then please call me.
So.. If the person whom this is dedicated to ever listens to this, and reads this.. Well just listen. And then please call me.
10. aug. 2011
I know, I know..
Will I ever get over losing you? I know what people think, but that doesn't change how I feel.. Normally I'm pretty fast to get over relationships, but this time it takes longer than ever. Maybe it's because the start wasn't even over before the end. Was it that there was no real ending, but just a goodbye? Maybe because I never wanted it to end.. Why does everything wonderful have to come to an end..?
21. maj 2011
2. jan. 2011
Pain without love
It's 02.15 AM
I'm still awake, and I am still numb. I have been numb for the last 20 hours.
I do not feel a thing. I think of everything that happened, and jet I still feel noting. Nothing at all.
A lot happened. Way too much. Good way to start my new year though - To get my head filled up with crap, bad words and more pain is always lovely.
In case you did not notice, that was irony.
I should be in my bed. Sleeping. I do not feel like it. I feel like.. Well, what the hell do I want? .... Nothing I guess. I feel like nothing. I guess you have to feel SOMETHING, to feel like doing something.
I want nothing. I don't wanna see nobody. I don't wanna hear anything.. not even music right now. I don't even wanna listen to the silence, but that is all that's left, when I do not want to listen to anything.
Silence..
Guess that's good right? Right.. I bet nobody in the country started this new year at bad as I did. I felt it all. Felt it burning in my chest. Felt the guilt, the pain, the suffer, the violence I put on other people. People I love. Just being here make others suffer. And not just ONE. Cause more happened that night. More. Like it wasn't enough, I had to be torn apart inside from other things too.
And now... I can't tell anyone. I can't tell anybody about my feelings, my experiences from that night, my broken heart and my broken soul. Nobody. Really. You'd think I always would have someone to talk to, but right now, I have not.
I figured.. that since I have no happiness in my life at all, my share of the world happiness must have gone to someone else. Well, at least that's what I hope. Cause just because I can't be happy, doesn't mean others can't get that little extra happiness, that should have gone to me.
You don't get it. You simply do not get it. You think you know it all, but you know nothing. Just get it.
Labels:
best friends,
broken,
death,
defense,
friends,
hurt,
life,
loneliness,
sadness
3. okt. 2010
Møgluder!
Kære Alexander
- http://www.youtube.com/watch?v=8AX6H9y3A-I
" Hvordan fanden ku' du gøre det?
Du burde tage dit forgrædte næb og tørre det.
For hvad er det egentlig, du er så ked af?
Du tog mig og vendte tommelfingeren nedaf. "
" Jeg gav dig mit hjerte. Du sku' holde det,
bære ansvaret for den smerte, du ku' forvolde det.
For du var mere end en elsker; en ven
Så hvis du er færdig med det, så giv mig det igen.
Så kan jeg putte det tilbage under jernskjorten. "
".. det er svært at fatte, at det her er vores endeligt
men hvis det er, håber jeg du har det elendigt... "
".. For pludselig kan jeg se dine fejl og mangler
ikke en prinsesse, bare en ho ligesom alle andre. "
".. min kærlighed til dig er død ho, så glem den..."
"La' vær' at tro at vi kan blive chill igen
"og det må du finde, hvorend det var du ville hen
og jeg håber inderligt, du vil fortryde det
og hvis den tid kommer, så vil jeg nyde det.
Jeg står tilbage alene med et tomrum
jeg troede på os men var åbenbart godt dum.
Så jeg står op uden at slå min hjerne til
"jeg har noget i ryggen. Gider du fjerne det?"
" vi to, vi går hver vores vej
jeg er ikke færdig med kvinder, men jeg er færdig med dig.
Din fucking luder..."
25. sep. 2010
De der dage
Nogle gange, så har man bare de der dage hvor man ikke magter noget. Hvor alting simpelthen virker så ligegyldigt og uretfærdigt. Jeg synes de dage er lidt for ofte for tiden. Jeg savner at magte noget. Jeg savner at magte livet..
13. sep. 2010
Overhalingsbanen
Jeg føler mig ret stresset. Jeg føler ikke der er styr på en skid i mit liv. Det er som om jeg ikke rigtig kan få overblik, og egentlig til tider heller ikke vil have det.
" We walk the plank on a sinking ship.. "
Jeg føler ikke jeg kan nå alt det jeg gerne vil. Alt det der er at gøre. Alt det jeg bør, føler jeg ikke jeg magter. Nogle gange føler jeg ikke engang at det er noget værd mere. At gøre alle disse ting, og alligevel gå og have det skidt.
Vinteren er på vej. Efteråret er igang, og sommeren er slut. Lyset forsvinder. Som det gør hvert år. I takt med at det bliver mørkere og mørkere, bliver mit sind det også. Depressionen indtager, og får atter stor magt over min tilværelse. Lyset forsvinder fra dagen, og desværre også ud af mit liv. Og hvad mon der så vil ske om et par måneder, når jeg allerede nu kan se at der er kaos?
Jeg frygter for om jeg igen i år skal ædes op af et mørke der kommer indefra? En ond sygdom der spiser alt godt i mig indefra, og som ikke kan fjernes. Skal jeg bare ædes op igen i år? Svaret er ja. Jeg ved det jo godt. Jeg ved hvordan mit liv er forbundet med min sygdom. Jeg ved at mit liv er det samme hver vinter. At jeg hver dag skal kæmpe en kamp så hård at man kun kan vinde, hvis man er klar over det gælder ens liv. Det er fanme hårdt. Det gør ondt, det tager alle kræfter, og trangen til at give op vækkes skam. Se det som den værste dag i dit liv - nogensinde, genspilles igen og igen hver dag. At du må genleve de værste øjeblikke og værste følelser igen og igen og igen. At du, uanset hvem, tænker på at slippe væk fra det helved du lever i, for en hver pris? Hvad holder dig oppe? Ja, jeg ved ikke med andre.. Men det der holder mig oppe er nok mest af alt, at jeg ikke kan klare flere nederlag. At jeg simpelthen væmmes ved mig selv, når jeg ligger og siger til mig selv at det ikke er det værd. Det der holder mig, er at jeg ikke kan klare at være den svage. Jeg kan ikke holde ud at være svag. Svaghed er fint, så længe det er mig der hjælper, og ikke mig der skal hjælpes. Så længe det ikke er mig der er svag. Jeg er en stærk person, ikke kun fordi det er det jeg vil, men fanme om jeg har været svag. Svagere end jeg nogensinde vil indrømme overfor andre end mig selv. Jeg kan ikke holde ud af have ansvaret for at jeg har været så svag, selvom det naturligvis er mit eget ansvar. Jeg fandt min vej. Jeg halede mig selv op af det sorte hul, fordi jeg ikke ville have hjælp. Jeg gjorde det SELV. Derfor er jeg stærk. Fordi det jeg hjælper folk med, det folk kæmper med, det jeg har været igenmmen gang på gang, det kan jeg. Jeg redede mig selv, da ingen andre kunne. Det lyder måske som om jeg har høje tanker om mig selv. Men jeg kender min styrke og mit værd, og jeg er ligeglad med hvordan folk ser på det, så længe jeg selv ved hvad der er rigtigt.
Tænk lidt over det. Hvad har du overvundet? Hvad har du opnået?
3. maj 2010
Når tanken strejfer mig..
Jeg har det frygteligt til tider. Der dukker billeder op i mit hoved, som jeg ville ønske bare var rent opspind.. Men det er desværre øjeblikke der er hendt i virkeligheden. Jeg har tilgivet, men jeg e ikke kommet videre. Jeg tænker på det hver dag, og jeg væmmes. Jeg får det dårligt, får rysteture, tudeudbrud og angst anfald. Ofte bryder jeg ud i vrede, og jeg råber og skriger, og smadre løs på ting. Jeg fortæller ikke det her til nogen. Ikke engang den person hvis skyld det er. Jeg må finde en måde at komme over det her...
27. apr. 2010
Cheated
Jeg føler mig så snydt. Så røvrendt - leget med, og pisset på. Jeg føler du har sneget dig bag om ryggen på mig, og så kylet en stor fed lort i nakken af mig. Taget alt det vi havde, alt jeg troede var virkeligt - og så pisset på det, som var det en fucking endagskontaktlinse. Posen man opbevare sin klamme madpakke i, mens den lægger i tasken, som man så bare smider væk igen, når posen er tom. Når man har fået det af indholdet man vil have, smider man resten ud. Sådan føler jeg mig behandlet. Det kan fanme godt være det ikke er sådan, det sådan føler jeg kraft eddeme! Helt ærligt, væmmes jeg ved dig til tider. Oftere end jeg vil indrømme, men nu indrømmer jeg det sku alligevel. Hver eneste dag. Mange gange. Jeg bestræber mig konstant på at tænke på noget andet - tænder den ene smøg efter den anden, for at falde ned på jorden igen. For at ondskaben inden i mig, ikke skal springe ud og hakke dig i tusind stykker med en økse. At kappe dine usle hænder af, og dit åbenbart overdrevent og konstant dunkende lem skulle også frisgøres fra din krop. Så kan du måske lære at tænke med hjertet!? At se mig som noget du skal passe på og værne om. Noget du er fucking heldig med at have! Baby, du får ALDRIG bedre end mig! Du får aldrig en pige så smuk, lov til at ligge dine hænder på en krop så fantastisk, aldrig mulighed for at opleve stunder så skønne. Og mest af alt, så finder du fanme aldrig nogensinde en igen, der kan elske dig, som jeg elsker dig. Din fucking idiot! Du skulle have så mange tæsk skulle du. Det burde være dig der tænkte på det hver dag. Du burde fucking skamme dig hele tiden! Vride dig i skam.
.. Jeg har rent faktisk overvejet at hævne mig. Så meget har du sået mig. Jeg har jo selvfølgelig ikke gjort det, for jeg vil aldrig være lige så ussel som dig. Jeg vil aldrig gøre noget så LAVT! og SÅRENDE! Du slog mig fanme nær ihjel på det lort. Det håber jeg du ved. Jeg håber du ved hvor meget det du har gjort, har fået mig til at ønske at dø. Og bare så du ved det, så glemmer jeg det aldrig. Jeg forsøger bare utroelig hårdt. Så pointen er: Hvis du nogensinde gør noget der bare ligner i en mild grad, så skærer jeg din diller og dine hænder af. Og dræber mig selv efterfølgende. Så kan du fanme leve resten af dit miserable liv UDEN kærlighed! Hvordan kunne du gøre det mod mig? Du kunne lige så godt bare have dolket mig i hjertet til at starte med, så jeg kunne have været død af det, og ikke skulle gå og lide under tankerne og de indre smerter.
Undskyld, jeg havde bare brug for at rase ud. Ingen kommentarer.
Undskyld, jeg havde bare brug for at rase ud. Ingen kommentarer.
Abonner på:
Opslag (Atom)