Husk det ..
Jeg er så udmattet,
bare lad mig ligge ned.
Har endnu ikke fattet,
hvorfor fanden jeg er så ked?
For mange lukkede døre,
er der ingen der hører mig råbe?
Jeg taler til døve ører,
men jeg bliver ved med at håbe.
På trods af min unge alder,
har jeg været for meget igennem.
Men jeg rejser mig når jeg falder,
også selvom jeg hader verdenen.
Jeg fortsætter trods det er hårdt,
for andre vil jeg det hellere gemme.
Mit liv er nok det værste lort,
og det får jeg ikke lov at glemme.
By Kiri Rehmeier ©
17/12 - 2010
Ingen kommentarer:
Send en kommentar