Hun er som en sommer dag, hvor
kliche det end lyder. Varm og
nærmes ulidelig dejlig. Jeg får en
lidenskabelig lyst, til at tage tøjet af,
og mærke hendes varme på min
nøgne hud.
Hun er som en vase, med sine
perfekte kurver. Bløde runde former,
men stadig tynd og skrøbelig. Tab
hende ikke, for hun kan knuses i
tusind stykker, som glas. En
skrøbelig skønhed.
Hun er som en stjerneklar december
nat. Hendes øjne funkler, mens hvid
røg undslipper hendes varme mund.
Kinderne bliver så smukt røde. Hvad
mon hun gemmer på, bag de lange
sorte skygger?
Hun er som en rose, så betagende i al
sin fryd. Et forvirrende mønster,
men så hypnotiserende smuk og sød.
På trods af kulden og livets realitet,
vil hun altid atter genopstå, selvom
hun falmer.
Hun er som en aftenkjole, så fin at
man ikke kan undgå, at vende sig og
tage et ekstra kig. Udenpå er hun
bedårende, dog kan det skønne ydre
ikke måle sig med skønheden, der er
inden under.
Hun er som et kys, så umådelig
kærlig mod mine læber. Hun vækker
følelser i mig, der giver mig årsag. Et
kærtegn der giver lykke og mening til
livet. Jeg smelter indeni, når hun siger
"kys mig".
Hun er som en tåre, så ren og blid
mod min kind. Et udtryk for de
dybeste følelser, der fylder mit
blødende hjerte. Så vemodig, så
hvorfor leve? Fordi jeg har hende,
aller dybest inde.
Af Kiri Rehmeier
Dedikeret til mit livs lys, min eneste sande kærlighed.
