Nattetanker

Ligger i mørket. Det eneste der bryder 

tavsheden er lyden af regnvåde veje, 

mens bilerne passerer forbi mit vindue. 

Søvnløsheden er dræbende. Selvom 

søvnen er tiltrængt, er den umulig at 

opnå netop denne nat - Denne nat, 

så vel som mange andre nætter. 

Beslutter mig for, at en cigaret mere 

ikke ville skade. Disse nattetimer er 

alligevel gået til spilde på nyttesløs 

forsøgen på at opnå søvnen, der 

efterhånden virker så fjern som paradis. 

Lige så uopnåelig. Overvejer mange 

gange at droppe søvnen for denne nat. 

Bare forblive vågen. Da jeg drejer hjulet 

på lighteren, lyses rummet op. Ikke meget, 

men nok til at få mig til at knibe øjnene 

sammen og blive blændet som en muldvarp. 

Nu er kun den røde glød synlig i det sorte. 

På trods af, at der intet er at se, har jeg

fortsat mine øjne åbne. De grønne.

Jeg har aldrig brudt mig om stilhed, så 

byens liv er betryggende i den sorte nat.

Den fortsatte lyd af biler der gennemtrænger 

små samlinger af regnvand på asfalten. 

Hvad mon de skal? De som kører rundt 

klokken halv fem om morgenen.