Jeg har det frygteligt til tider. Der dukker billeder op i mit hoved, som jeg ville ønske bare var rent opspind.. Men det er desværre øjeblikke der er hendt i virkeligheden. Jeg har tilgivet, men jeg e ikke kommet videre. Jeg tænker på det hver dag, og jeg væmmes. Jeg får det dårligt, får rysteture, tudeudbrud og angst anfald. Ofte bryder jeg ud i vrede, og jeg råber og skriger, og smadre løs på ting. Jeg fortæller ikke det her til nogen. Ikke engang den person hvis skyld det er. Jeg må finde en måde at komme over det her...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar