Midnat - natten til den 4. maj 2010

Tweet

Der er alt for mange ting der er usagte.. Du fortæller mig ikke alt, selvom der er et krav jeg tidligere har stilt. Jeg er angst.. Angst for at miste dig. Angst for at blive såret.. Igen. Ingen kan såre mig som du kan, og det ved du. Jeg beroliger mig selv hver dag. Forsøger at komme ned på jorden igen og få et nogenlunde stabilt fodfæste. Jeg kæmper hårdt. På at glemme, fortrænge, skubbe tanker væk og ikke mindst for at stole på dig. Det er virkelig svært! Det håber jeg du forstår. Tilliden er meget langsomt ved at blive opbygget igen - selvom du ikke kæmper sønderligt for det, og så nytter det bare ikke at du ikke fortæller mig hvad det er der foregår. Hvis der ikke foregår noget, hvorfor er du så bange for at fortælle det? Jeg håber på at du kan klare den lange ventetid, og den hårde kamp, der kommer før at jeg igen stoler på dig.. Ofte tvivler jeg. Kan du klare det?