E

- et lille digt skrevet den 12. april 2011


Det har taget lang tid at indse du ikke kommer tilbage,
hvorfor føler jeg at her er tomt uden dig?
Vi havde fede tider jeg har intet at beklage,
ud over det faktum at du røvrendte mig.

I starten var der gnister i dine øjne,
en ubeskrivelig rus hvor vi følte vi fløj.
Vi brændte for at mærke hinanden nøgne,
du fremstod sød men jeg vidste jo du løj.

Det er dyret inden i mig der styrer når jeg er med dig,
men når du ikke er her vil jeg bare mærke dine arme.
Jeg elsker når du rører, men jeg hader det du gør ved mig,
er jo godt klar over du aldrig kan give mig varme.

Alt det jeg elsker ved dig, hader jeg som pesten,

og jeg tænder på at du er alt for slem.

Du kan ikke beslutte dig, men jeg kan næsten,

men den leg vi kører er ikke spor nem.

Når musikken spiller ved jeg du er min,
men natten vil aldrig kunne vare evigt.
Når jeg er alene ønsker jeg at være din,
med lukkede øjne ser jeg kun dit ansigt.

Dit slørede blik indtager min krop og mit sind,
til mig taler dine blå øjne ingen sandhed.
Jeg kan ikke klare at være så pisse blind,
for når du kigger på mig ønsker jeg det ku' vare ved.

Lysten til at glemme dig forstærkes hver dag, 

du får ikke lov til at plage mig mere. 

Men når natten falder på er det en anden sag,

får i mørket bliver længslerne flere og flere.

Det er alt for fedt når jeg er på et af dine trip,

for jeg ved jo du er farlig min ven.

Det æder mit hjerte op hver gang jeg skal give slip, 

men imorgen gør jeg det igen! 

Lægger hovedet tilbage med flasken for min mund,

rusen mod fornuften - den er en sikker vinder.

Efter få øjeblikke ser jeg tydeligt flaskens bund,

jeg glemmer dig i nat, håber det aldrig forsvinder.

© Kiri Rehmeier