Jeg er bange for at tale med dig, men også for din stilhed. Det skræmmer mig at tænke på hvad du mon tænker og mener. Hele situationen er forkert. Syg og forkert. Jeg ser det hele som misforståelser oven på misforståelser, og du vil ikke snakke om det, når jeg forsøger at rede det ud, så vi kan få det på det rene. Så det kan fungere? Så det kan blive godt... eller i det mindste bare bedre. Jeg vil det her. Vi er noget jeg vil forhelved. Du betyder noget. Selvom jeg ikke føler jeg betyder noget for dig.
" I'm the invisible man, who can't stop staring at the mirror... "
Ingen kommentarer:
Send en kommentar