Nogle gange, så har man bare de der dage hvor man ikke magter noget. Hvor alting simpelthen virker så ligegyldigt og uretfærdigt. Jeg synes de dage er lidt for ofte for tiden. Jeg savner at magte noget. Jeg savner at magte livet..
25. sep. 2010
15. sep. 2010
No one is as lucky as us
The danish people have been named the happiest nation in the world.
.. but at the same time, the danish people take more prozac than any other country in the world.
In Denmark there are a lot of people who feels like shit. Including me. I think of myself as a lucky person. It could have been so much worse? I could have been born in a nation at war right? We all could. We are actually pretty ungrateful. Well I am. In some peoples eyes, I have the most amazing life in the world. But I hate my life. I hate it because I feel like shit. I am in the statistic that makes Denmark the country in the world that takes the most prozac. I get by. But you are on prozac for a reason. I think it's awful thinking about the people in the world having a lot worse life than me. And I feel fucking bad about myself when I think about it. How much they would give to have a life like mine. And how I hate it.. I am so ungrateful. Shame on me.
Not like this is going to change anything. Just got to thinking about it.
" Fuck me once, shame on you. Fuck me twice, shame on me. "
- Samantha Jones
13. sep. 2010
Overhalingsbanen
Jeg føler mig ret stresset. Jeg føler ikke der er styr på en skid i mit liv. Det er som om jeg ikke rigtig kan få overblik, og egentlig til tider heller ikke vil have det.
" We walk the plank on a sinking ship.. "
Jeg føler ikke jeg kan nå alt det jeg gerne vil. Alt det der er at gøre. Alt det jeg bør, føler jeg ikke jeg magter. Nogle gange føler jeg ikke engang at det er noget værd mere. At gøre alle disse ting, og alligevel gå og have det skidt.
Vinteren er på vej. Efteråret er igang, og sommeren er slut. Lyset forsvinder. Som det gør hvert år. I takt med at det bliver mørkere og mørkere, bliver mit sind det også. Depressionen indtager, og får atter stor magt over min tilværelse. Lyset forsvinder fra dagen, og desværre også ud af mit liv. Og hvad mon der så vil ske om et par måneder, når jeg allerede nu kan se at der er kaos?
Jeg frygter for om jeg igen i år skal ædes op af et mørke der kommer indefra? En ond sygdom der spiser alt godt i mig indefra, og som ikke kan fjernes. Skal jeg bare ædes op igen i år? Svaret er ja. Jeg ved det jo godt. Jeg ved hvordan mit liv er forbundet med min sygdom. Jeg ved at mit liv er det samme hver vinter. At jeg hver dag skal kæmpe en kamp så hård at man kun kan vinde, hvis man er klar over det gælder ens liv. Det er fanme hårdt. Det gør ondt, det tager alle kræfter, og trangen til at give op vækkes skam. Se det som den værste dag i dit liv - nogensinde, genspilles igen og igen hver dag. At du må genleve de værste øjeblikke og værste følelser igen og igen og igen. At du, uanset hvem, tænker på at slippe væk fra det helved du lever i, for en hver pris? Hvad holder dig oppe? Ja, jeg ved ikke med andre.. Men det der holder mig oppe er nok mest af alt, at jeg ikke kan klare flere nederlag. At jeg simpelthen væmmes ved mig selv, når jeg ligger og siger til mig selv at det ikke er det værd. Det der holder mig, er at jeg ikke kan klare at være den svage. Jeg kan ikke holde ud at være svag. Svaghed er fint, så længe det er mig der hjælper, og ikke mig der skal hjælpes. Så længe det ikke er mig der er svag. Jeg er en stærk person, ikke kun fordi det er det jeg vil, men fanme om jeg har været svag. Svagere end jeg nogensinde vil indrømme overfor andre end mig selv. Jeg kan ikke holde ud af have ansvaret for at jeg har været så svag, selvom det naturligvis er mit eget ansvar. Jeg fandt min vej. Jeg halede mig selv op af det sorte hul, fordi jeg ikke ville have hjælp. Jeg gjorde det SELV. Derfor er jeg stærk. Fordi det jeg hjælper folk med, det folk kæmper med, det jeg har været igenmmen gang på gang, det kan jeg. Jeg redede mig selv, da ingen andre kunne. Det lyder måske som om jeg har høje tanker om mig selv. Men jeg kender min styrke og mit værd, og jeg er ligeglad med hvordan folk ser på det, så længe jeg selv ved hvad der er rigtigt.
Tænk lidt over det. Hvad har du overvundet? Hvad har du opnået?
Waiting for the end - Linkin Park
This is not the end This is not the beginning, Just a voice like a riot Rocking every revision But you listen to the tone And the violet rhythm Though the words sound steady Something empty's within 'em We say Yeah! With fists flying up in the air Like we're holding onto something Thats invisible there, Cuz we're living at the mercy of The pain and the fear Until we dead it, Forget it, Let it all dissapear. Waiting for the end to come Wishing I had strength to stand This is not what I had planned It's out of my control.... Flying at the speed of light Thoughts we're spinning in my head So many things were left unsaid It's hard to let you go... (Oh!) I know what it takes to move on, I know how it feels to lie, All I wanna do Is trade this life for something new Holding on to what I haven't got Sitting in an empty room Trying to forget the past This was never meant to last, I wish it wasn't so... (Oh!) I know what it takes to move on,
I know how it feels to lie, All I wanna do Is trade this life for something new Holding on to what I haven't got What was left when that fire was gone? I thought it felt right but that right was wrong All caught up in the eye of the storm And trying to figure out what it's like moving on And i don't even know what kind of things I've said My mouth kept moving and my mind went dead So, picking up the pieces, now where to begin? The hardest part of ending Is starting again!! All I wanna do Is trade this life for something new Holding on to what i haven't got... This is not the end This is not the beginning, Just a voice like a riot Rocking every revision But you listen to the tone And the violet rhythm Though the words sound steady Something empty's within 'em (Holding on to what i haven't got) We say Yeah! With fists flying up in the air Like we're holding onto something Thats invisible there, Coz we're living at the mercy of The pain and th fear Until we dead it, Forget it, Let it all dissapear (Holding on to what i haven't got!)
8. sep. 2010
Fear for you and me
Jeg er bange for at tale med dig, men også for din stilhed. Det skræmmer mig at tænke på hvad du mon tænker og mener. Hele situationen er forkert. Syg og forkert. Jeg ser det hele som misforståelser oven på misforståelser, og du vil ikke snakke om det, når jeg forsøger at rede det ud, så vi kan få det på det rene. Så det kan fungere? Så det kan blive godt... eller i det mindste bare bedre. Jeg vil det her. Vi er noget jeg vil forhelved. Du betyder noget. Selvom jeg ikke føler jeg betyder noget for dig.
" I'm the invisible man, who can't stop staring at the mirror... "
5. sep. 2010
Loneliness
Loneliness.
I leaned how to go through the tough and lonely times. I am lonely every week, mostly every day actually. But a friend like you, makes it a lot easier. Standing on the train platform, waiting for the next train to arrive, I am all alone. Though I am surrounded by other people, I am lonely. I see people getting on and off the trains, saying goodbye to their beloved, or reuniting with them. Beautiful sight, though it makes me even more lonely. But then I remember where I am going. How little time there is left before I am the one reuniting with my loved ones. It is awesome to look forward to seeing a real friend again. One of those, that respect me though I am a complete weirdo. Thank you for caring
about me anyway.
Når vi er sammen, har vi det sjovt og hyggeligt - desværre går tiden også stærkt i dit selvskab. Når jeg er alene går tiden langsomt, og næste gang virker så fjernt. Jeg savner dig, og tror du savner mig tilbage.
Jeg overvejer hvor vidt jeg magter ugen, og kommer så frem til at jeg egentlig ikke magter det for en skid. Men det er jeg nød til. Jeg er jo nød til at få ugen overstået for igen at kunne tilbringe en weekend med dig.
Togturen ned til dig, er træls og ALT for lang, men det er det værd, for de stunder vi har sammen er sku 4 timers kedsomhed værd t/r .. Jeg har en rigtig god ven i dig.
. Du er awesome (:
My friend Casper N.P.<3
Labels:
casper,
friends,
loneliness
Abonner på:
Opslag (Atom)