Lige for tiden har jeg meget kontakt til min kærestes bedste ven. Meget mere end til min kæreste. Men det er okay. Har ikke set ham i to uger nu, og et kommet ud over det stadie hvor man savner. Der kunne gå en uge mere, og det ville være okay. Jeg synes bare ikke det skal nå så langt. Først når man skilles, er man glad for den ro man får af det. Så begynder man at savne nærværet igen, og savnen bliver kun værre. Så når der er gået tilstrækkeligt med tid, når man der til hvor jeg er nu. Kommet ud over savnet, og har vænnet sig til det, så det ikke længere går en på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar