Alexander

Om en halv time tager jeg hjemmefra. Skal til teori. Jeg skal direkte med toget efter teori, for at komme ned til Alex. Min fyr. Jeg skal til Malaga med ham den 19. juli. Jeg glæder mig. <3

Forelsket er vel hvad man kan kalde mig. Når man er forelsket, ligger og ser hinanden i øjnene, og han så spørger om man vil være hans, findes der så andre svar end ja? Forhastet? Ja sikkert. Og hvad så. Det er det faktum at jeg ikke rigtig giver en fuck for hvad andre tænker om det - Det er det der er vigtigt. Det kan godt være folk tænker at jeg har fået en ny kæreste alt alt for hurtigt, men hvad så. Hvad fanden vil i ellers have mig til? Ligge og tude over et forhold der gik i stykker fordi fyren var utro? Nej fanme nej. Jeg kom hurtigt over ham, og bare fordi det ikke er alle der kan den slags, virker man billig og runde-agtig, fordi man kan? Unfair siger jeg bare. Jeg forelskede mig i min venindes kærestes bedste ven, og sådan lægger landet bare. Helt ærligt, så tænk hvad i vil. Jeg gør hvad der er rigtigt for lige præcis mig, og det synes jeg bare alle andre også skal. Og jeg ser ikke ned på dem der får en ny kæreste hurtigt efter et brud. Har folk aldrig prøvet at forelske sig i én, hvor det føles som at falde forover og smække ansigtet lige ned i astfalten? Sådan faldt jeg for Alexander. Og det er da skræmmende til tider så stærkt det kan gå, men fuck da det, når jeg kan mærke at det er det jeg vil. Det der føles rigtigt. Når hver gang man ser hinanden føles det som om hjertet for vinger og er ved at flyve væk, og hver gang man skilles føles det som om ens hjerte bliver revet ud. Been there?

Alex gør mig glad. Ja, jeg får nærmest en lykkefølelse i kroppen hver gang han kysser mig. Er det ikke sådan det skal være? Så jo, jeg ved det er sådan her det er bedst for mig, for det er det der føles HELT rigtigt.